Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Målsætninger

HCA Forsknings målsætninger 2018-2020


Nye projekter
Vi vil etablere og iværksætte nye projekter indenfor ernæring, mavetarmsygdomme, allergi og lungesygdomme, hormonelle sygdomme, og ernæring og sygdomme hos nyfødte. Projekterne skal fokusere på relevante tværfaglige emner, som omfatter vækst, kropssammensætning, livskvalitet, kommunikation og miljø.

Formålet med nye projekter er at skabe forskningsresultater af høj international standard med udgangspunkt i kliniske problemstillinger.


Flere eksterne midler
Vi vil øge tilgangen af økonomiske midler, hvilket vil være medvirkende til at styrke forskningsenhedens position indenfor pædiatrisk forskning på både et nationalt og et internationalt niveau. Vi har fokus på fundraising og gør en stor indsats for at skaffe forskningsmidler fra både nationale, offentlige og private fonde og fra EU især Horizon 2020.

Vores mål er at søge ti større fonde om året og opnå en indtjening på 5 mio. kr. fra eksterne fonde.


Flere forskere
Vores mål er 7-10 ph.d. studerende, 2-3 post.docs, 2-3 adjungerede professorer, 6 kliniske lektorer og 4-8 kandidatspecialestuderende om året. Vi rekrutterer kandidatspecialestuderende ud fra personlig henvendelse og fra den årlige Forskerdating og vi motiverer læger på forskningstræningsmodulet i hoveduddannelsesforløbet til at forske.

Vi vil udvikle et forskningsmiljø, der motiverer alle læger, studerende, biomedicinere, sygeplejersker og andre med tilknytning til H.C. Andersens Børnehospital til at indgå i forskning. Den synergi, der allerede i dag er mellem OUH og SDU, ønskes styrket og udvidet med forskere fra flere fakulteter og institutter på SDU.


Større videnskabelig produktion
Vi går efter at få 70-80 artikler pr. år i peer-reviewede tidsskrifter. Det er fremover særlig vigtigt at fokusere på tidsskrifter med høj impact factor, også gerne ud over fagområdet pædiatri, der generelt har lav impact factor.

Et systematisk fokus på vejlederfunktionen af kandidatspecialestuderende og ph.d. studerende samt ansættelse af flere adjungerede professorer og post.doc.’s skal medvirke til at sikre de forventede publikationer.


Siden er sidst opdateret: 23-02-2018 af Odense Universitetshospital.