Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Steno Diabetes Center Odense

..

 

Ca. 70.000 diagnosticerede patienter i Region Syddanmark og ca. 60.000 ikke endnu diagnosticerede patienter på landsplan. Diabetes er en folkesygdom, og der bliver ikke færre patienter i fremtiden.

Novo Nordisk Fonden har doneret 1,4 mia. kr. til Region Syddanmark til finansiering af et nyt Steno Diabetes Center på OUH, som skal højne diabetesindsatsen i hele Region Syddanmark de næste 10 år, og samarbejdet med praksissektoren kommer til at spille en vigtig rolle.

Visionen og målsætningerne var på plads, da det nye Steno Diabetes Center Odense (SDCO) officielt åbnede den 1. januar 2018. Det regionale diabetescenter skal være med til at etablere et bredt tilbud for diabetes patienter fra hele regionen, styrke samarbejdet i regionen mellem regionenes sygehuse og mellem sektorer og andre aktører. Rigtig mange nye udviklingstiltag vil blive testet i regi af SDCO, så det sikres, der er den forventede effekt af tiltaget eller ej.

- Udviklingen af Steno Diabetes Center Odense har været længe undervejs, og der har været mange drøftelser mellem Regionen og Novo Nordisk Fonden for at sikre den største mulige relevans for diabetes patienterne fortæller den nytiltrådte centerdirektør og tidligere ledende overlæge på Endokrinologisk Afdeling, OUH, Jan Erik Henriksen. Han fortæller også, at han glæder sig til at få igangsat det store arbejde, der ligger foran.


Samling af tilbud
I fremtiden, specielt når Nyt OUH er bygget, vil diabetes patienter have en mulighed for at se alle relevante specialer i SDCO. Der vil således i SDCO blive direkte samarbejde med fx hjertelæger, nyrelæger, øjenlæger, etc.

Der vil være fokus på at udvikle og tilbyde et patientcentreret behandlings- og forebyggelsestilbud med fokus på ’one-stop-shop’. Det samme vil gøre sig gældende omkring komplikationsscreening, hvor det i fremtiden forventes, at patienten samme dag vil kunne få foretaget fodundersøgelse ved fodterapeut, øjenfotos af nethinde og blodprøvetagning og få svar fra alle områder, inden patienten forlader SDCO.

I dag er de faglige kompetencer inden for diabetes spredt udover hele OUH, men med etableringen af SDCO vil de, som anført, blive samlet også fysisk. Når Nyt OUH bliver en realitet i 2022, vil centeret have et ambulatorium på 12.000 brutto m2. Indtil da vil centeret have til huse på OUH, Kløvervænget 10, 5000 Odense C. 


Oplev Jan Erik Henriksens præsentation
 på på OUH Talks onsdagsmøde for ale personale.


Samarbejdet med praksissektoren
SDCOs overordnede formål er desuden at reducere forekomsten af nye patienter, hvorfor et samarbejde med praksissektoren er helt essentielt ifølge Jan Erik Henriksen.

- Samarbejdet med praksissektoren og kommunerne er helt essentielt for at sikre, at vi reducerer antallet af nye diabetespatienter. Ligeledes vil SDCO forpligtige sig til, at behandlingen af de nuværende patienter bliver adresseret og professionaliseret konstaterer Jan Erik Henriksen. Han supplerer: - Vi vil i SDCO initiere supplerende behandlingsinitiativer og udredningstiltag. Som et eksempel på et af de mange områder vil vi etablere en speciel service for den insulinbehandlede diabetespatienten, der skal forberedes inden kirurgi.

Samarbejdet med praksissektoren og kommunerne vil bl.a. resultere i flere nye initiativer, som centeret har planlagt at tilbyde i fremtiden såsom eksempelvis den allerede omtalte ”Samme-dags- komplikations-screenings-pakke”, et diabetes call center og lignende.

Et kompetenceløft i praksissektoren er også et af fokusområderne, og centeret vil således tilbyde kompetenceudvikling inden for forebyggelse, tidlig sporing og behandling af diabetespatienter for praksissektoren, hvilket også vil være tilfældet i kommunerne.

I forbindelse med aftalen mellem regionerne og almen praksis, om at Type 2 diabetes patienter i højere grad skal varetages i almen praksis fremadrettet, vil der også være behov for et øget samarbejde mellem almen praksis og SDCO om overdragelse af diabetespatienterne fra regionen til de praktiserende læger. 

Derudover har man også mange forskningsidéer, der kunne involvere praksissektoren.

- Mulighederne for samarbejde er mange, og vi håber, at vi kan få et styrket samarbejde med praksissektoren, da denne vil være helt afgørende for at nå de målsætninger, vi i SDCO har sat os for at løse i den syddanske region afslutter centerdirektør Jan Erik Henriksen.

/Lene Hinnerup Hartmeyer, redaktør 

 

Kontaktoplysninger:
Centerdirektør, PhD Jan Erik Henriksen
Steno Diabetes Center Odense
jeh@rsyd.dk - tlf.: 2033 2174

Oversygeplejerske Anna Sofie Lillevang
Steno Diabetes Center Odense
Anna.Sofie.Lillevang@rsyd.dk - tlf. 2167 9277

 

 

 


Siden er sidst opdateret: 25-01-2018 af Odense Universitetshospital.