Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk


Film om livet med stomi

Stomivideo

Afdeling A på OUH har lavet otte kortfilm om det at have stomi. Kortfilmene er blevet til som en del af projektet e-patient , der handler om skabe nye digitale værktøjer og sikre patienten bedre information om sit sygdomsforløb. I projektet har afd. A samarbejdet med både patienter, en privat virksomhed og OUH Innovation.

Kortfilmene kan ses på Odense Universitetshospitals hjemmeside, Kirurgisk afdeling A og i appen Mit Forløb under Odense Universitetshospital -  Mit Stomiforløb.

”Fire måneder efter operationen løb jeg igen” Jens Ottesen, medvirker i kortfilmene.

Kortfilm giver information, når du har brug for det 
Kortfilmene er et supplement til den information, stomipatienter allerede får i dag. De kan både bruges før og efter operationen, som baggrundsinformation hjemmefra eller efter samtalen med sygeplejersken, hvor man får en masse informationer. Med kortfilmene kan man sidde alene og i ro og mag få svar på nogle af de spørgsmål, der kan være svære at stille
De første tilbagemeldinger fra patienterne på Odense Universitetshospital er positive. Med kortfilmene føler de sig mindre alene om det at have stomi – de opdager, at ”der er andre, der har haft det som mig”.

”Jeg er stadigvæk en kjolepige” Charlotte Devantier, medvirker i kortfilmene.

Flere kortfilmer på vej
Den største gruppe stomipatienter er de midaldrende og ældre, og derfor tager kortfilmene udgangspunkt i to midaldrende personers erfaringer og oplevelser med stomi. Børn og unge med stomi er i begyndelsen af livet og har andre udfordringer og bekymringer end de ældre. Derfor arbejder Odense Universitetshospital på også at kunne producere kortfilmer tilpasset børn og unge.

Fakta: Kortfilmene er skabt af Kirurgisk Afdeling A på Odense Universitetshospital (OUH) i samarbejde med virksomheden Visual Care og patienterne. Kortfilmene varer to – syv minutter.

Projektet er blevet til gennem støtte fra Syddansk Vækstforum og EU.


Hvis du vil høre mere om videoerne eller projektet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Marlene Henriksen på mail: marlene.henriksen@rsyd.dk

 

 

e-Patient logo
EU logo Regionaludvikling
Syddansk Vækstforum logo

 


Siden er sidst opdateret: 08-11-2017 af Odense Universitetshospital.