Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Amerikansk prestigemagasin besøger torsdag OUH

Chefredaktøren på The New England Journal of Medicine får 12. oktober en introduktion til OUH’s forskningsmiljø og Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V’s arbejde med vågne respiratorpatienter.

Gastronomien har Michelinguiden, musiklivet har Rolling Stone Magazine – og sundhedsvæsenet har The New England Journal of Medicine.

Torsdag den 12. oktober besøger det prestigefyldte amerikanske magasins chefredaktør Dr. Jeffrey M. Drazen Odense Universitetshospital.

Under sit besøg får han lejlighed til at opleve, hvordan Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V som led i behandlingen holder respiratorpatienterne vågne, en nærmest uhørt praksis i det amerikanske sundhedsvæsen.

Derudover får han oplæg fra forskningsstøtteenheden OPEN og OUH’s eliteforskningscenter FLASH, ligesom han bliver præsenteret for planerne for det kommende Steno Diabetes Center Odense.

Afslutningsvis holder han selv et foredrag om betydningen af at dele forskningsdata i forbindelse med klinisk forskning. 

 


Siden er sidst opdateret: 12-10-2017 af Odense Universitetshospital.