Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Mere kontakt skal give færre genindlæggelser

 
Hænder
 
Mange patienter, som er blevet hjerteklapopereret, bliver genindlagt efter udskrivelse. Et nyt ph.d.-projekt skal undersøge, om antallet af genindlæggelser kan nedbringes ved bedre sammenhæng mellem indlæggelse og opfølgning.
 
En patient, som skal opereres i hjertet, stifter ofte bekendtskab med flere afdelinger på hospitalet. Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T på OUH, som udfører omkring 450 hjerteklapoperationer årligt, tager imod patienter fra op til 9 forskellige afdelinger. På Hjertekirurgisk Afdeling T udføres operationen og ofte udskrives patienten direkte herfra.

Derefter er det tid til opfølgning og genoptræning, som foregår i regi af den henvisende hjertemedicinske afdeling. Oftest går der 4-6 uger, før dette sættes i gang og i den periode har patienterne ingen fast kontakt eller tilknytning til hospitalet.

Britt Borregaard, som er udviklingssygeplejerske på Afdeling T og ph.d.-studerende på SDU, har sat sig for at finde ud af, om en tættere kontakt til hospitalet i tidsrummet mellem udskrivelse og opfølgning kan reducere antallet af genindlæggelser.

Bedre opfølgning efter operation
I gennemsnit genindlægges 56 procent af de patienter, der er opereret i hjerteklappen indenfor det første år efter operation, langt størstedelen af disse er indenfor de første 3 måneder. Britt Borregaard har i samarbejde med Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH igangsat en intervention, hvor patienterne bliver kontaktet og fulgt i ugerne efter operationen – og hvor patienterne ligeledes kan kontakte Britt, hvis der opstår problemer efter operationen.

- Vi har udviklet et screeningsprogram, hvor jeg sammen med en kardiolog vurderer patientens risiko for genindlæggelse, inden patienten udskrives. Patienterne får foretaget en fokuseret ultralydsscanning og herefter kategoriseret efter vores vurdering af deres risiko for at udvikle følgevirkninger, der kan føre til, at de skal genindlægges, fortæller Britt Borregaard.

Patienterne inddeles i tre grupper. Høj, mellem og lav risiko for genindlæggelse.
Britt Borregaard har en samtale med hver enkelt patient, hvor hun fortæller dem, hvilke symptomer, de skal holde øje med, og patienten får herefter også udleveret telefonnummer, så vedkommende kan kontakte Britt i klinikken, hvis der opstår problemer.

Britt Borregaard har for nuværende inkluderet 320 patienter. Hun følger dem i den måneds tid, der går, inden de overgår til vanlig opfølgning på den henvisende hjertemedicinske afdeling.
Patienterne i højrisikogruppen bliver kontaktet pr. telefon et par dage efter udskrivelse, og Britt ser dem efter en uge i Hjerteklapklinikken, OUH. Høj-risiko-patienterne udgør cirka 30 procent af patienterne. De resterende 70 procent, som er i mellem- eller lavrisiko-gruppen bliver kontaktet pr. telefon efter en uge, og de ses en gang eller to gange i klinikken under forløbet. Fokus for både samtaler og kontakt i klinikken er de typiske problemområder, patienterne har, herunder væskeophobning, som kontrolleres ved scanning.

-Jeg forsøger at fylde det tomrum op, som opstår efter operationen. Tidligere har der ikke været fokus på problemet, fordi patienterne kommer fra så mange forskellige afdelinger og på den måde så at sige falder ned mellem to stole.

En gevinst for både afdelinger og patienter
Britt Borregaard har god hjælp til projektet fra både Hjertemedicinsk Afdeling B og Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, OUH, som på den måde får øget opmærksomhed på gevinsten ved at samarbejde på tværs. Men langt det meste af patientkontakten tager hun sig selv af.

-Målet med projektet er at finde frem til en indsats, der kan nedbringe antallet af genindlæggelser ved at inddrage patienterne i processen og ved at optimere patienternes forløb.

Da data projektet først opgøres i 2018, er det endnu for tidligt at sige noget om, hvad projektet viser. Men Britt Borregaard oplever, at patienterne udtrykker stor tryghed og tilfredshed ved at have nogen at gå til, når de bliver utrygge, bekymrede og oplever at få komplikationer efter udskrivelse. Både patienter og pårørende fortæller, at det er trygt, at der er en livline efter så stor en operation, en, der kan be- eller afkræfte om de symptomer, der opleves er normale, eller noget, der skal reageres på. Samtidig fortæller de, at kontinuiteten, sammenhængen mellem indlæggelse og overgang, bliver lettere, ved at der er en gennemgående person.
Forhåbentlig vil det komme til at smitte af på antallet af patienter, der bliver indlagt med følgevirkninger efter operationen.
 

FAKTA
De hyppigste komplikationer efter en hjerteklapoperation i hjerteklappen er væskeophobning udenom hjertet og lungerne, hjerterytmeforstyrrelser, nedsat hjertepumpefunktion, sårinfektioner og lungebetændelse.

Hjerteklapoperationer udføres pga. sygdomme på en eller flere hjerteklapper. Ved hjerteklapsygdom kan hjerteklapperne ikke lukke ordentligt, hvilket medfører, at hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen, idet hjertet ikke fyldes rigtigt. Der findes to hovedtyper af hjerteklapsygdomme; stenose (forsnævring) og insuffiens (utæthed).

Hjerteklapoperationer udføres på et af de fire kirurgiske Hjertecentre i Danmark.

Statement fra en tilfreds patient:
Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden den tætte kontakt i det forløb, jeg har været igennem på OUH.
Ved min sidste forundersøgelse blev jeg spurgt, om jeg ville deltage i projektet. Hverken min mand eller jeg var i tvivl. Det lød bare godt og trygt - også for min mand.
Efter en uge med god pasning bliver jeg sendt hjem. Flere spørgsmål opstår allerede den første dag, og jeg kontakter Britt, der beroliger mig og giver mig en forklaring. Det betyder, at jeg kan slappe af. Det er meget vigtigt for mig.
Endnu nogle gange i løbet af den kommende uge kontakter jeg Britt med samme fornemmelse af tryghed.
Det vigtige er, at der er en konkret person at henvende sig til og at man kan komme igennem uanset hvornår. Det har været meget værd - ja, min mand siger, at det næsten er det bedste i hele forløbet.
For mig har operationen været stor og voldsom, og jeg har mærket nyt i min krop. Derfor har det været perfekt at have en i baghånden.
   


 

MERE AT VIDE? 

Britt

Udviklingssygeplejerske/ Ph.d.-studerende
Britt Borregaaard
Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, OUH
Britt.Borregaard@rsyd.dk
Tlf. 2666 1136

/Marianne Lie Beckers


 


Siden er sidst opdateret: 04-10-2017 af Odense Universitetshospital.