Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Projekt Aktiv Patientstøtte

Logo Aktiv Patientstøtte

Aktiv Patientstøtte er et midlertidigt tilbud om telefonstøtte til patienter med flere kroniske sygdomme eller andre komplekse behandlings- eller plejebehov. Som patient i Aktiv Patientstøtte får man tilknyttet en fast sygeplejerske, som er uddannet i coachende samtale over telefonen.

Aktiv Patientstøtte er ikke behandling, men et coachende og rådgivende supplement til den eksisterende behandling.

Målet med Aktiv Patientstøtte er, at man som patient med kroniske lidelser opnår højere livskvalitet og færre akutte indlæggelser. Sygeplejersken understøtter patienten telefonisk i at tage ansvar for sit liv med sygdom og finde rundt i de eksisterende sundhedstilbud og sociale/kulturelle tilbud. Det kan være alt fra aftaler hos praktiserende læge, kommunen, hospitalet til andre tilbud i lokalområdet som patientforeninger, idrætsforeninger, biblioteker mv.

Hvordan foregår det?

Man kan ikke tilmelde sig til Aktiv Patientstøtte. Udvælgelsen af patienter sker ud fra en statistisk model over diagnoser og data om brug af sundhedsydelser hidtil. Hvis Aktiv Patientstøtte er relevant, får man et brev med en invitation til et indledende fysisk møde. Herefter aftaler man med den sygeplejerske, der tilknyttes, hvornår han/hun skal ringe. Telefonaftalerne tilpasses til patientens behov.

Aktiv Patientstøtte på OUH

Odense Universitetshospital eablerede i august 2017 et call center, som dækker den østlige del af Region Syddanmark. I starten af 2018 blev der på Kolding Sygehus etableret en tilsvarende funktion for den vestlige del af regionen.

Læs mere om Aktiv Patientstøtte på projektets hjemmeside

Følg Aktiv Patientstøtte på twitter

 


Siden er sidst opdateret: 24-10-2019 af Odense Universitetshospital.