Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

OUH vært for europæisk konference om diabetes og graviditet

Diabetic Pregnancy Study Group logo

Den 7.-10. september afholdes det årlige møde i den europæiske Diabetic Pregnancy Study Group på Hotel Sinatur Storebælt i Nyborg.

Om DPSG
DPSG, der er en interessegruppe under European Association for the Study of Diabetes (EASD), holdt sit første møde I 1969. Medlemmerne omfatter både klinikere fra forskellige specialer og basalforskere. Fra oprindeligt at fokusere overvejende på komplikationer i graviditeten hos kvinder med diabetes har gruppens interesser ændret sig markant de seneste årtier til også at omfatte langtidsfølgerne af graviditet med diabetes og/eller fedme for både mor barn, relaterede molekylærbiologiske mekanismer, interventioner med tværfaglig tilgang, psykosociale faktorer (Behavioral Medicine ), translationel forskning, ny teknologi, store befolkningsundersøgelser og meget mere. http://dpsghome.org/

Om mødet
Udover en række frie foredrag og posterpræsentationer har dette års møde oversigtsforelæsninger om bl.a. sammenhængen mellem moderens blodsukker i graviditeten og fosterets hjerneaktivitet og energiomsætning samt betydningen af graviditetsdiabetes over flere generationer og i forskellige befolkningsgrupper.

Se program

Der er tilmeldt mere end 120 deltagere, der kommer fra primært Europa, men også Australien, Argentina, Guatemala, USA og Japan.

De 10 danske arrangører kommer fra Odense, København og Århus - alle er medlemmer af DPSG.

Arrangører fra OUH:
Gynækologisk-Obstetrisk afd. D: Lise Lotte Andersen, Christina Vinter, Mette Tanvig.

Endokrinologisk afd. M: Dorte Møller Jensen

Det er muligt for særligt interesserede at deltage som daggæster (meget begrænset antal).

Kontakt:
Dorte Møller Jensen
Overlæge, Lektor, PhD
Endokrinologisk afd. M
Mail. Dorte.moeller. jensen@rsyd.dk
 


Siden er sidst opdateret: 18-08-2017 af Odense Universitetshospital.