Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk


Samarbejdsnetværk med amerikanske universiteter giver værdi for forskere på OUH

TTRN logo

I foråret 2017 underskrev OUHs Center for Innovativ Medicinsk Teknologi og netværket Transatlantic Telehealth Research Network en samarbejdsaftale om gensidig sparring og udveksling af både forskningsresultater og forskere inden for sundhedsinnovation og telemedicin, baseret på  længere tids samarbejde.

Allerede kort tid efter aftalen er igangsat, oplever OUHs forskere flere gode resultater af samarbejdet.

I juni måned ankom Dr. James Marcin, chef for det telemedicinske område på University of California Davis Children’s Hospital til Danmark, hvor han skal være gæsteprofessor på Aalborg Universitet i deres Laboratorie for Velfærdsteknologi, hvilket CIMT og OUH også allerede har fået glæde af.

Onsdag d. 28. juni var Dr. Marcin nemlig gæst på OUH, hvor han holdt oplæg til OUH Talks om sine erfaringer med telemedicin på det pædiatriske område.

Hvis ikke du hørte Dr. Marcins oplæg sidste onsdag, kan du se det her: OUH Talk 28. juni 2017: Telemedicine in Pediatrics: Increasing quality and reducing costs of care

Forskerne i netværket har også allerede i 2016 udgivet deres første internationale artikel sammen, hvor der sættes fokus på vigtigheden af solid international forskning inden for det det telemedicinske område, så der skabes god evidens for de mange teknologiske løsninger, der gør indtog i sundhedsvæsenet i hele verden.

Et andet resultat af samarbejdet med TTRN er, at to af OUHs telemedicin-forskere, Jane Clemensen og Kristian Kidholm, til september skal være med som talere på en konference i USA, som TTRN afholder. Konferencen har fokus på telehealth og global innovation, og vil udpege de nyeste teknologiske udviklinger inden for telehealth samt vise eksempler på anvendelse af teknologierne. På konferencen skal Kristian og Jane præsentere forskningsresultater fra OUHs innovationsprojekter.
Konferencen hedder Global Innovation in Telehealth: Private & Public Sector Opportunities og afholdes d. 25.-26. september på de to universiteter UC Berkeley og UC Davis i Californien, som begge indgår i TTRN.

Kristian Kidholm og Jane Clemensen skal desuden dele ud af deres erfaringer som undervisere på et ph.d.-kursus for studerende i TTRN-netværket, som afholdes på Aalborg Universitet d. 27 august til 1. september 2017.

K Kidholm

”OUH har gennem TTRN kontakt til førende amerikanske forskere fra bl.a. UC Berkeley og UC Davis, og det giver helt unikke muligheder for vores studerende og vores seniorforskere. På konferencen i Berkeley kan vi præsentere resultaterne fra OUHs egen forskning, og se eksempler på nye teknologier, som er på vej ind i det amerikanske sundhedsvæsen, og på den måde lære nyt”, 

siger Kristian Kidholm, forskningsleder i CIMT.


Siden er sidst opdateret: 05-07-2017 af Odense Universitetshospital.