Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionenpilnyhederpilTorben Hedegaard Jensen ny direktør på OUH

Torben Hedegaard Jensen ny direktør på OUH

Direktør på OUH

Region Syddanmark har ansat Torben Hedegaard Jensen som ny direktør på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. Han er 53 år og kommer fra en stilling som økonomidirektør i Region Hovedstaden, men har også cheferfaring fra Gentofte Hospital og Sygehus Køge samt sundhedsforvaltningerne i hhv. Roskilde Amt og Københavns Kommune.

Læs pressemeddelelsen fra Region Syddanmark

Den Fåborg-fødte Torben Hedegaard Jensen afløser Peter Fosgrau, der i januar blev konstitueret og siden fastansat som administrerende direktør for Sygehus Sønderjylland.

Ansvarsområder i direktionen fordeles efter sommerferien
Sammen med de øvrige fem direktører i direktionen får Torben Hedegaard Jensen det overordnede ansvar for ledelsen af OUH. Hvilke afdelinger og tværgående områder han får særligt ansvar for, fastlægges først i direktionen efter hans tiltrædelse. Det ligger dog fast, at han bliver ansvarlig for den overordnede projektledelse af byggeriet af Nyt OUH og kommer til at fungere som daglig leder af projektorganisationen for Nyt OUH.  

Administrerende sygehusdirektør på Odense Universitetshospital Niels Nørgaard Pedersen ser frem til samarbejdet:

”Torben træder ind i direktionen med en bred erfaring fra sundhedsvæsenet, ikke mindst som ansvarlig for den løbende økonomiske opfølgning på Region Hovedstadens sygehusbyggerier. Det ruster os godt til de kommende år, hvor ved hjælp af en stærk forbedringskultur skal overføre vores ambitioner om at være patientens universitetshospital til nye rammer på NYT OUH ,” siger Niels Nørgaard Pedersen.

Torben Hedegaard Jensen har første arbejdsdag på OUH 15. august. Der vil blandt andet blive lejlighed til at møde ham ved en endnu ikke datosat tiltrædelsesreception efter sommerferien.

Fakta om Torben Hedegaard Jensen

  • Født i Faaborg den 29. august 1963.
  • Cand. scient. pol. fra Københavns Universitet 1991.

Erhvervserfaring
2014-: Region Hovedstaden, direktør for Center for Økonomi med ansvar for enhederne: Budget og Analyse, Byggestyring, Finans, Data og Indkøb

2013-2014: Akademikernes. Vicedirektør med ansvar for økonomi, IT og interne servicefunktioner.

2010-2013: MUUSMANN A/S. Partner med ansvar for forretningsområdet ”Økonomi, styring og analyse” på sundhedsområdet.

2009-2010: Gentofte Hospital. Økonomi- og planlægningschef med ansvar for selvstændige stabsfunktioner inden for områderne budget, regnskab, planlægning, kvalitet, patientservice og forskning

2005-2009: Københavns Kommune, Sundheds- og omsorgsforvaltningen. Ældrechef i Valby Lokalområde. Fra 2007 informatikchef med ansvar for it-strategi/udvikling på ældre- og sundhedsområdet.

2002-2005: Sundhedsforvaltningen, Roskilde Amt. Økonomi- og analysechef. Overordnet ansvar for økonomi og IT på sundhedsområdet (sygehuse og sygesikring).

1997-2002: Roskilde Amts Sygehus Køge. Administrationschef.

1995-1997: Hovedstadens Sygehusfællesskab. Fuldmægtig i HS Direktionen. Specialkonsulent, senere budgetchef ved Rigshospitalets budgetkontor.

1991-1995: Sundhedsstyrelsens Lægemiddelafdeling. Fuldmægtig, senere specialkonsulent i ledelsessekretariatet.


Siden er sidst opdateret: 10-07-2017 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring