Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Fra kontrol til forbedringer

Sidste år vedtog Sundheds- og ældreministeriet, Danske Regioner og KL otte nationale mål for, hvor det samlede sundhedsvæsen skal bevæge sig hen til gavn for patienterne.

Med målene fulgte også en afvikling af Den Danske Kvalitetsmodel og en bevægelse fra kontrol til forbedringer, der skaber værdi for patienten:

Kvalitetsarbejdet skal være endnu mere relevant og nærværende
”Vi skal fortsætte med de ting fra Den Danske Kvalitetsmodel, som vi ved giver patientsikkerhed og god kvalitet. Vores kvalitetsarbejde skal understøtte de prioriteter, vi udpeger i forhold til at sætte patienten først. Derfor benytter vi også lejligheden til at give afdelingsledelserne en mere central rolle i patientarbejdet, men vi har samtidig en ambition om at kvalitetsarbejdet skal opleves endnu mere relevant og nærværende,” siger administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen.

Nyt centralt organ bliver mere ledelsesfunderet
Det nye centrale organ på området bliver Kvalitets- og patientsikkerhedsrådet, som blandt andet erstatter det nuværende Kvalitetsråd og Akkrediteringsforum.

Det nye råd får deltagelse af en række afdelingsledere for at styrke ledelsesforankringen i organisationen. Kvalitets – og Patientsikkerhedsrådet skal styrke sammenhængen og prioriteringerne i det overordnede kvalitetsarbejde på OUH. Udgangspunktet er naturligvis også her patientpyramiden.

Det nye råd mødes første gang inden sommerferien og har følgende medlemmer:

  • Direktionen
  • Gert Lerbjerg, ledende overlæge, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, Odense
  • Søren Jakobsen, ledende overlæge, Geriatrisk Afdeling G, Svendborg
  • Pia Dybdal, oversygeplejerske, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
  • Jens Schierbeck, konstitueret ledende overlæge, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, Odense
  • Jens Kartoft, ledende overlæge, Radiologisk Afdeling, Odense
  • Per Damkier, specialeansvarlig overlæge, Afdelingen for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense
  • Vibeke Tilgaard Jensen, oversygeplejerske, Øjenafdeling E, Odense
  • Marie Lund, stabschef, Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse
  • Peter Sigerseth Grøn, kvalitetschef, Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse

Rådet kommer til at arbejde tæt sammen med styregruppen for OUH’s forbedringsarbejde og på sigt udpege konkrete områder, som vil have gavn af en indsats i regi af forbedringsarbejdet.
 


Siden er sidst opdateret: 15-06-2017 af Odense Universitetshospital.