Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Strålebehandlingen

 

   

Kløvervænget 13 B
Indgang 100


I Strålebehandlingen møder patienter til strålebehandling, medicinsk kræftbehandling i kombinationsbehandling til strålebehandling samt samtaler før, under og efter behandling. Derudover gives blodtransfusioner samt udføres lungefunktionsundersøgelser.

Strålebehandlingens personale er inddelt i teams afhængigt af, hvilken kræftsygdom man er i behandling for. Vi tilstræber, at der er kontinuitet omkring den enkelte patient, men man vil komme til at møde en del forskellige personaler under et strålebehandlingsforløb.

Strålebehandlingen gangÅbningstid
Hverdage mellem kl. 08.00-21.30 (indimellem dog kun åbent til kl. ca. 16.30). Ved ønske om ændring af den daglige behandlingstid ved stråleapparatet, bedes man tale med betjeningspersonalet. Vi vil gøre, hvad vi kan for at tilpasse behandlingstiderne ud fra individuelle behov, men vi kan ikke garantere, at vi kan indfri alle ønsker.

Telefontid
Hverdage mellem kl. 08.00-15.00 tlf. 65 41 29 77 i forhold til spørgsmål/ændringer vedrørende kontroltid eller transport og befordring. Ved spørgsmål efter endt strålebehandlingsforløb kontaktes
patientforløbsvejlederen

Ved akut henvendelse uden for åbningstid: tlf.  65 41 29 63

Afsnitsledelsen 
Afdelingssygeplejerske Tina Storm Larsen
Overlæge Olfred Hansen
Cheffysiker Knud Aage Werenberg
Stedfortræder f. afdelingssygeplejerske Hanne Frigaard Rasmussen


Før fremmøde
Forud for første fremmøde tilsendes tid samt spørgeskema som udfyldes og medbringes. Skemaer kan også udfyldes elektronisk. Det kan være en god ide at medbringe en nærtstående person samt skrive evt. spørgsmål ned.

Der arbejdes hele tiden på at forbedre kræftbehandlingen og afsnittet indgår derfor i mange forskningsprojekter. Som patient kan man derfor blive spurgt, om man vil deltage i et sådant. Deltagelse er altid frivilligt.

Ved fremmøde
Ved første fremmøde bedes man henvende sig til sekretæren i ’Informationen’. Her orienteres om praktiske forhold samt aftaler.

I strålebehandlingen findes to venteværelser samt et hvilerum med liggestole og TV. Man vil blive guidet til, hvilket venteværelse, man med fordel kan anvende for at være tættest på behandlingsapparat eller konsultation.

Vi tilbyder vand og der kan købes kaffe fra automaten ved akvariet. Har man lang transporttid til og fra Strålebehandlingen anbefaler vi, at man medbringer en madpakke. Afsnittet har 2 køleskabe samt en mikroovn, som frit kan benyttes. Der er også mulighed for at købe mad i patienthotellets cafeteria eller i forhallen på OUH.

Der må i forbindelse med behandling og konsultationer påregnes ventetid, ligesom man ikke kan forvente at blive kaldt ind i den rækkefølge, man er ankommet. 


Personale tilknyttet afsnittet
Fast personale er læger, plejepersonale, sekretærer og serviceassistenter. Derudover har vi elever og studerende indenfor sundhedsvæsenet.

Serviceoplysninger
Mobiltelefon m.v. er tilladt i Strålebehandlingen, blot der tages hensyn til medpatienter og pårørende. Der er gratis adgang til nettet via Region Syddanmarks "gaestenet". 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 


 

 

 

 

 

 

 


Siden er sidst opdateret: 29-08-2017 af Odense Universitetshospital.