Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

OUH-sygeplejersker til kongres i Barcelona

Gruppebillede Barcelona

 

OUH’s sygeplejersker var flot repræsenteret til verdens største internationale event for sygeplejersker; International Council of Nurses Congress, der blev afholdt i Barcelona fra 27. maj til 1. juni.
 

I det hele taget var det danske fremmøde til kongressen overvældende, og de deltagende sygeplejersker lyste flot op i deres røde t-shirts med teksten ”Proud to be a nurse”.

OUH viste vejen med oplæg og plakater
Fra OUH deltog i alt knap 20 sygeplejersker og flere bidrog med oplæg og posters med forskningsresultater.).

Sygeplejerskerne fra Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) deltog med tre oplæg om den nyeste sygeplejeforskning:
 

• Dorthe Boe Danbjørg fra Hæmatologisk afdeling X fortalte om resultaterne fra et projekt om patienters oplevelser af selvmonitorering af blodtryk. Projektet samarbejder med Apple og bruger appen Health Kit til at holde styr på målingerne.
• Mette Maria Skjøth fortalte om brug af teknologi mod depression på baggrund af resultaterne fra et stort EU-projekt.
• Charlotte Myhre Jensen fra Ortopædkirurgisk afdeling O fortalte om fundene fra første del af sit ph.d.-studie i sit oplæg om at forbedre patientforløbet ved hjælp af telemedicin.
 

Derudover holdt Dorthe S. Nielsen fra Infektionsmedicinsk afdeling Q et oplæg om ulighed og etik, og hun og Laila T. Bay fra Gynækologisk Obstetrisk afdeling D var medforfattere til en poster om international udveksling af studerende.
 

Sammen med Torkell Ellingsen fra Reumatologisk afdeling C var Laila og Dorthe desuden medforfattere til endnu en poster om reumatologi, og Nanette Braae Jensen fra Infektionsmedicinsk afdeling Q havde en poster med om samarbejdet med pårørende.
 

Alt i alt et imponerende bidrag fra OUH’s sygeplejersker til videndeling og udvikling af sygepleje i hele verden.

 

 


Siden er sidst opdateret: 08-06-2017 af Odense Universitetshospital.