Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Hvorfor begynder nogle at drikke for meget sent i livet?

Vin i glas

 

Nogle ældre får efter 60-års alderen et så stort alkoholforbrug, at de har brug for behandling. Det store spørgsmål ’hvorfor’ er søgt belyst i et ph.d.-projekt på Klinisk Institut.
 

Psykolog Jakob Emiliussen, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU, har netop udgivet en artikel i Scandinavian Journal of Caring Sciences.
 

Den handler om ældres forbrug af alkohol, og projektet er et af flere i regi af det internationale RESCueH-forskningsprojekt, der er hjemmehørende i Region Syddanmark.
 

– I takt med at antallet af ældre vokser, vil også antallet af dem, der har et stort eller problematisk alkoholforbrug vokse i den del af befolkningen – alt andet lige. Blandt de ældre med alkoholproblemer er også de ældre, der oplever, at deres problemer først begynder, efter de er fyldt 60, forklarer Jakob Emiliussen, der i sit studie har koncentreret sig særligt om netop denne gruppe.

Hvis forskerne skal finde frem til effektive præventive indsatser og den rigtige behandling, er det nødvendigt at kende årsagen til, hvorfor problemet bliver behandlingskrævende. En af grundene viser sig bunde i identiteten – eller rettere mangel på samme.
 

– Nogle deltagere har blandt andet beskrevet, hvordan de oplevede, at deres identitet eller fornemmelsen af at lave noget meningsfuldt forsvandt, efter de forlod arbejdet, deres fritidsinteresse eller ikke længere skulle tage sig af f.eks. deres børnebørn.
 

Alkohol som overlevelsesstrategi
Interviewpersonerne har også angivet, at de brugte alkohol til at dulme fysiske smerter. Andre brugte det til at slå søvnbesvær og tunge tanker ned med for på den måde at trække sig selv stemningsmæssigt op.
 

– De fortæller, at de oplevede de første symptomer på et for stort forbrug, efter de blev 60 år, men det viser sig i undersøgelsen, at der har været optræk til det undervejs, fortæller Jakob Emiliussen og henviser til forskellige kulturelle aspekter.
 

– Vi kan ikke sige noget kategorisk på baggrund af interviewene, men det tyder på, at nogle mennesker, som i voksenalderen har haft et relativt almindeligt forbrug, kan få et større forbrug, når de bliver ældre.  Vores interviewpersoner er også i den alder, hvor adgangen til alkohol er blevet langt lettere, end da de var unge. I takt hermed lader det til, at forbruget er steget.
 

Når problemet ikke er erkendt
Definitioner er et vigtigt parameter for, hvornår alkoholforbruget af de enkelte ses som et overforbrug eller ej, siger Jakob Emiliussen.
 

– En del giver udtryk for, at hvis man kan passe sit arbejde, sine forpligtelser og familien, så er forbruget uproblematisk. Nogle drager også sammenligninger mellem dem selv og ”alkoholikeren på bænken” og understreger, at de ikke er som ham eller hende. De har derfor muligvis på den baggrund ikke fornemmet eller erkendt, at deres alkoholforbrug havde udviklet sig problematisk.
 

Alkoholmisbrug - en stor samfundsmæssig opgave
En undersøgelse fra 2011 anslog, at 20 % af den danske befolkning har et storforbrug af alkohol, 14 % har et problematisk forbrug og 3 % har en afhængighed af alkohol.

Resultater fra et andet forskningsprojekt melder om en stigning i alkoholforbruget hos midaldrende og ældre danskeres fra 1987 til 2003. Det er, alt andet lige, forventeligt at der i fremtiden vil være flere og flere ældre, der drikker for meget alkohol, og at det er og bliver en stor samfundsmæssig opgave – også fordi et stort og årelangt forbrug kan få alvorlige sygdomsmæssige konsekvenser.

– Udfordringen kræver forebyggelse og behandling. At finde de rigtige metoder, er blandt andet noget af det, dette studies resultater skal bruges til, siger Jakob Emiliussen.

 

FAKTA:
Læs artiklen her http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/scs.12421/abstract
Læs mere om RESCueH http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm427340
 

Jakob Emiliussen har også forsket i, hvordan pres fra familiens – især ægtefællens – side motiverer de ældre til at gå i behandling: http://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/1455072516682639
 

Alkoholanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/alkohol
 



MERE AT VIDE? 

Portræt

Jakob Emiliussen, psykolog og ph.d.-studerende, Enheden for Klinisk Alkoholforskning
Tlf. 24601205
jemiliussen@health.sdu.dk

 

/Helene Dambo


 


Siden er sidst opdateret: 30-05-2017 af Odense Universitetshospital.