Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilStabsafdelingerpilKlinisk UdviklingpilOm afdelingenpilNyt fra afdelingenpilForbedringsarbejde: Kortere ventetid for udredning for nyhenviste epilepsipatienter

Forbedringsarbejde: Kortere ventetid for udredning for nyhenviste epilepsipatienter

I uge 20 har ledere og medarbejdere fra Neurologisk Afdeling N arbejdet intenst på at afkorte ventetiden fra, at en patient med mistanke om epilepsi henvises til epilepsiklinikken på OUH, og til at patienten har været til forundersøgelse i epilepsiklinikken. Det skete i en forbedringsworkshop, som er et centralt element i OUH’s arbejde med Den Syddanske Forbedringsmodel.

Se video om, hvordan en forbedringsworkshop fungerer

Den kortere ventetid skal blandt andet realiseres ved mere udførlige tilsynsnotater på patienter med mistanke om epilepsi der henvises fra FAM samt et kompetenceløft af de yngre læger. Dette vil dels kunne betyde, at patienter henvist fra FAM sparer en forundersøgelse i epilepsiklinikken, samt at de patienter, der fortsat skal have forundersøgelse i klinikken, kan afsluttes af yngre læge og derved spare en speciallægekonsultation.

Desuden indføres det, at patienten, der møder til forundersøgelse, kan få foretaget EKG samme dag i stedet for ved et senere besøg. Samlet set forventes tiltagene også at kunne sikre patienterne hurtig og klar besked inden for 48 timer.

Ved hjælp af en ny instruks vurderer workshopdeltagerne desuden at have anvist en metode til at sikre mere fyldestgørende henvisninger til EEG. Inden workshoppen var omkring 3 ud af 4 henvisninger mangelfulde, hvilket kan føre til unødvendige eller aflyste undersøgelser. Ved hjælp af 5S er der indført standardudstyr og –materiale på alle undersøgelsesrum i epilepsiklinikken, så lægen ikke skal forlade patienten midt i forundersøgelse for at hente remedier.

I videoen nedenfor præsenterer arbejdsgruppen deres resultater og anbefalinger i en såkaldt Report Out. Afslutningsvis er der en interessant debat om ressourceforbrug og udbytte af forbedringsprocessen. Spørgmålene fra tilhørerne begynder med minut 17.13
 


Siden er sidst opdateret: 23-05-2017 af Odense Universitetshospital.