Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Hvad er vigtigt for dig?

6. juni markerer sundhedsprofessionelle verden over betydningen af at sætte patienten først og lytte til deres ønsker og forventninger. Tilmeld jer senest 22. maj.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser viser, at ikke alle patienter er tilfredse med den oplevelse som de får i forbindelse med deres besøg på OUH. OUH har en vision om at være patienternes universitetshospital, hvilket indbærer at sætte patienten først og lytte til deres ønsker og forventninger.

Tirsdag den 6. juni stiller danske sundhedsprofessionelle spørgsmålet ”Hvad er vigtigt for dig?” til patienter, beboere, klienter, brugere og borgere. Dagen kan derfor være med til at fremhæve at vi sætter patienten først.

Læs mere på hjemmesiden https://hejsundhedsvaesen.dk/vigtigt-for-dig/

OUH’s engagement i dagen
”Hvad er vigtigt for dig”-dagen markeres over hele verden. På OUH er der allerede flere afdelinger, som har tilmeldt sig dagen. Selve dagen koordineres af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og de har udarbejdet materiale, som vi på OUH kan benytte i forbindelse med dagen. Materialet kommer som en pakke, som kan sendes til en navngiven kontaktperson i den enkelte afdeling.

Kontakt staben Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse senest 22. maj med navn på en kontaktperson, hvis jeres afdeling gerne vil være med. Kontaktpersonen vil så få en pakke med materiale tilsendt, så snart det modtages fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse vil på baggrund af oplevelserne fra de enkelte afdelinger sammenskrive disse til en samlet evaluering fra OUH.
 


Siden er sidst opdateret: 18-05-2017 af Odense Universitetshospital.