Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Ny leder af ny afdeling

Yvonne Roholdt


1.juni åbner Patient- og Pårørendeservice. Det er en helt ny OUH-afdeling, og lederen af denne bliver Yvonne Roholdt.

Yvonne Roholdt kommer fra en stilling som funktionsleder i Facilities Management gennem to år og vil derfor være et kendt ansigt for en del af de medarbejdere, der skal være med til at bygge funktionen op. Læs mere om det nye kontor her.

Stillingen som leder af det nye Patient- og Pårørendeservice kræver evnen til at bygge afdelingen op helt fra bunden. En enhed, som skal samle de patientrettede aktiviteter, der understøtter det kliniske arbejde. Direktør Judith Mølgaard så i Yvonne Roholdt den rette kandidat til opgaven.

- Patient- og pårørendeservice skal indgå i et meget tæt samarbejde med afdelingerne om at højne patientoplevelsen. Samtidig skal Patient- og Pårørendeservice være en innovativ afdeling, der nytænker patientservicetilgangen i samarbejde med klinikken. Yvonne Roholdt har fokus på både samarbejdsrelationerne og tænker udvikling på tværs, og det er bærende elementer i den nye afdeling, siger Judith Mølgaard.

Erfaring fra flere afdelinger
Med erfaring fra både Patienthotellet og FM har Yvonne Roholdt også et godt kendskab til både Informationen, Kørselskontoret og Patientguideordningen. Hendes ambition er at koble denne praksiserfaring med visionerne for den nye afdeling, der samler en række funktioner der netop har haft service, som en af kerneopgaverne. 

- Min første opgave bliver at få samlet alle medarbejderne, så vi lærer hinanden at kende og finder ud af, hvorledes vi i fællesskab får påbegyndt kerneopgaven; patientservice og får sat nogle mål for arbejdet.  Min ambition med den nye afdeling er, at patienten under ethvert besøg på vores hospital vil kunne mærke, at vi på OUH sætter patienten først og kontinuerligt arbejder på at forbedre den samlede patientoplevelse.
Den gode patientoplevede kvalitet skal være med udgangspunkt i patientens oplevelser, og da denne hele tiden går på tværs af vores afdelinger, skal vi styrke samarbejdet på tværs, så de overgange, patienten oplever, vil forløbe planmæssigt. Den nye afdeling vil understøtte klinikkens arbejde med at højne patientoplevelsen, siger Yvonne Roholdt.

Nytænkning af patientoplevelsen
Forbedringskultur er et af de områder, der optager den nye leder af Patient- og Pårørendeservice.

- Når vi skal arbejde med den patientoplevede kvalitet kræver det mod til at give slip på etablerede arbejdsgange, nedbryde siloer og tænke nyt. I denne proces skal alle medarbejdere inddrages og være kulturbærende – jeg glæder mig til, at vi sammen får skabt den helt rigtige patientafdeling, hvor den personlige kontakt med patienten er den vigtigste kontakt vi har, siger Yvonne Roholdt.
Yvonne Roholdt bor i Odense sammen med sin mand og har to udeboende børn og 1 barnebarn.                 
 


Siden er sidst opdateret: 11-05-2017 af Odense Universitetshospital.