Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilStabsafdelingerpilKlinisk UdviklingpilOm afdelingenpilNyt fra afdelingenpilPotentiale: 336 flere prostatapatienter gennem klinikken hvert år

Potentiale: 336 flere prostatapatienter gennem klinikken hvert år

Ledere og medarbejdere har via en forbedringsworkshop fundet en hurtigere proces fra patienthenvisning til svar på biopsi.

I første uge af maj arbejdede ledere og medarbejdere fra Urinvejskirurgisk Afdeling L på at forbedre prostatakræftpatienters oplevelse på OUH ved at sikre en hurtigere proces fra, at afdelingen får patienten henvist til patienten modtager svar på sin biopsi. Det skete i en forbedringsworkshop, som er et centralt element i OUHs arbejde med Den Syddanske Forbedringsmodel.

Og indsatsen bar frugt: Hvor afdelingen tidligere kunne tilse 92 patienter om ugen, har afdelingen nu fundet frem til nye processer, som gør det muligt at få 100 patienter igennem om ugen. Dermed kan afdelingen tilse 336 ekstra patienter hvert år. Det kræver blandt andet en ny kalender-opsætning med bedre skemalægning af ambulatoriets tider, og en oprydning i de mange tider til biopsier, som bookes i kalenderen, men reelt ikke bruges.

Samtidig beskrev arbejdsgruppen undervejs en ny proces for fiksering af vævsprøver, så det fremover kun vil vare 6 minutter mod 18 minutter nu. Det vil frigøre sygeplejetid til gavn for patienten.

Med de forbedrede arbejdsprocesser skal der samtidig ombookes færre gange, hvilket letter arbejdet for sekretærerne.

I videoen nedenfor præsenterer arbejdsgruppen deres resultater og anbefalinger i en såkaldt Report Out:


 


Siden er sidst opdateret: 10-05-2017 af Odense Universitetshospital.