Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Behandling af barnløshed hos tidligere kræftpatienter i rivende udvikling

Billede 1

 

Ligesom det i mange år har været muligt at nedfryse sæd til senere brug, har kvinder i flere år kunnet få hjælp til at få børn via nedfrosset væv fra æggestokkene. Det næste bliver, at mænd kan få hjælp til at producere sædceller, selvom de er blevet infertile efter sygdom.

 

Når piger bliver ramt af en kræftsygdom inden puberteten eller i ungdommen, kan behandlingen nogle gange sætte deres frugtbarhed på spil. Sygdommen kan sidde i livmoder, livmoderhals eller æggestokke, og kemo- eller strålebehandling kan udsætte reproduktionssystemer for fare.
Her er det muligt at fjerne en æggestok fra pigen eller kvinden og nedfryse spåner af væv til senere brug. Disse spåner kan så indsættes der, hvor æggestokken tidligere sad eller i nærheden af dette sted – og kroppen kan så selv begynde at producere æg igen.

Mulighed for egne børn trods sygdom
Verden over er 100 børn nu blevet født ved hjælp af den metode. De allerførste børn på Odense Universitetshospital, hvor en kvinde nu har fået tre børn med nedfrosset væv fra æggestokkene.
Danmark er et af de førende lande i verden på området, og OUH er et af tre steder i landet, hvor behandlingen udføres.
 

– Hovedargumentet for at fertitiltetsbehandle med væv fra patienten selv er, at hun får mulighed for at få børn, som genetisk er hendes egne. Ved behandlingen lægger man måske fem spåner fra æggestokken op, og hvis de vokser fast, sætter de gang i hormonproduktion og ægproduktion, så kvinden har mulighed for at blive gravid, fortæller Jens Fedder, der er professor i human reproduktion ved Center for Andrologi og Fertilitetsklinikken, SDU og OUH.

Der er noget efter sygdommen
Jens Fedder står i spidsen for SDU og OUHs forskning på området.
– Der er efterhånden mange kvinder, der som børn har haft en kræftsygdom og fået taget æggestokke ud med henblik på senere mulighed for graviditet.  Overlevelsesmulighederne for børn med kræftsygdomme er rigtig gode. Derfor vælger mange at gennemgå dette indgreb oveni en i forvejen omfattende behandling.

– Når der er gode udsigter for helbredelse, kan det give et positivt fokus at have øje for senere muligheder for at få børn. Det giver håb, at der er noget at se frem til efter sygdommen.

Mændene vil også
Store internationale forskergrupper arbejder på, at det også for mænd skal blive muligt at genvide fertiliteten efter en kræftsygdom, hvor behandlingen har påvirket testiklerne negativt.
Her arbejder man med en metode, der skal gøre det muligt at fjerne og nedfryse væv fra en testikel med henblik på senere at kunne opmodne sædceller herfra i laboratoriet.

– Man kan allerede nedfryse sædceller og bruge dem senere. Det har man gjort i mange år. Det komplicerede opstår, når en dreng, der endnu ikke producerer sædceller, bliver ramt af kræft. Så er eneste mulighed at fjerne væv fra testiklerne og bruge det til at producere sædceller, når han bliver voksen, forklarer Jens Fedder.
– Det er ikke en stor operation, og den kan udføres i forbindelse med andre undersøgelser, hvor patienten alligevel skal bedøves.

Snart muligt på mennesker
Udenlandske forskere er lykkedes med denne metode til at producere sædceller fra mus og aber i laboratorier. Og Jens Fedder forudser, at det inden længe vil lykkes hos mennesker.

– Vi kan allerede nu tilbyde drengebørn at få taget væv ud med henblik på senere brug. Og med den rivende udvikling, der sker på området, tror jeg, at de vil kunne få gavn af vævet på den måde, at det vil være muligt at opmodne sædceller fra det fjernede testikelvæv i et laboratorium, når de bliver så gamle, at det bliver aktuelt for dem.

Jens Fedder håber på, at SDU og OUH kan være med blandt de første, når behandlingen bliver en realitet. OUH har sammen med Rigshospitalet fået tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at nedfryse testikelvæv som led i et forsøg. Dermed er nedfrysning af testikelvæv godkendt som behandlingstilbud, selvom behandlingen kan siges at være af eksperimentel karakter, da der ikke er nogen garanti for, at det vil lykkes at kunne sætte gang i sædproduktionen i det høstede væv.

Jens Fedder og hans forskergruppe deltager aktivt i den internationale forskning på området.
– Det er et forskningsområde med mange etiske dilemmaer, for mange af de patienter, der får eller vil få udtaget væv til nedfrysning, får aldrig brug for det. Enten fordi deres kroppe selv kan producere æg eller sædceller trods sygdommen, eller fordi de ikke overlever. Fremtiden rummer utallige muligheder, som vil kræve grundig overvejelse. 


 

MERE AT VIDE? 

Jes Fedder SDU

Jens Fedder
Klinisk professor
Gynækologi og Obstetrik
jens.fedder@rsyd.dk

 

/Marianne Lie Becker


 


Siden er sidst opdateret: 18-04-2017 af Odense Universitetshospital.