Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Et sundere Fyn med en stemme fra det fynske folk

Et sundere Fyn

 

Under overskriften ”Et sundere Fyn” får de fynske borgere fra 19. april mulighed for at påvirke forskningen på OUH og SDU. Det eneste, de skal gøre, er at stemme på, hvilket projekt ud af fem, der skal have en million til at forske for.
 

”Et sundere Fyn” er et samarbejde mellem OUH, SDU og TV2/Fyn, og i hele uge 17 kan borgere afgive en stemme til det projekt, de mener, skal belønnes med en million. Vinderen præsenteres ved en gallaaften på OUH/Svendborg Sygehus den 1. maj.
 

– De fem konkrete projekter er valgt, fordi de alle er alment vedkommende og inddrager borgerne som ’med-forskere’. Og måden, vi har valgt at gøre det på med en afstemning og i samarbejde med TV2/Fyn, går hånd i hånd med vores forskningsstrategi, som prioriterer samarbejdet med patienterne. I jo højere grad vores forskning afspejler behovet, jo nemmere har vi ved at bruge resultaterne i vores behandling, siger direktør Kim Brixen. Han er formand for OUH’s forskningsråd, der også tæller en borger blandt medlemmerne.

De fem projekter ganske kort:

Brystkræft.
Projektet skal dels afdække, hvilke scanningsmetoder, der giver den mest nøjagtige diagnose og vise effekt af behandlingen, dels undersøge vævsprøver fra den oprindelige knude og området med spredning. Formålet er at kunne tilbyde en nøjagtig bedømmelse og effekt af behandlingen og sammenligne nye diagnosemetoder med traditionel diagnostik.
 

Muskel- og knoglestyrke hos førskolebørn. Hvad betyder niveauet af D-vitamin under graviditet og barndom på 6-årige børns muskelstyrke, motorik og fysisk aktivitetsniveau. Projektet skal identificere optimale strategier for sundhedstiltag som grundlag for en sund og aktiv barndom.

Brug af frivillige førstehjælpere ved hjertestop uden for hospitalet: Hurtig genoplivning er afgørende for overlevelsen. Projektet vil teste en model, hvor frivillige førstehjælpere ved hjælp af GPS guides frem til borgere med hjertestop og nærmeste hjertestarter.
 

Leddegigt: Patientens syn på behandling, ensomhed og seksualitet. Leddegigt kræver livslang behandling og påvirker det sociale liv. Projektet vil kortlægge patienternes forløb, behandling og oplevelse af deres livskvalitet. Formålet er i fremtiden at sætte fokus på de områder, patienterne selv oplever som særligt vigtige.  

Telemedicin – virtuelle konsultationer med patientinvolverende tilgang. Den ældre del af befolkningen vokser, og de ses i dag i højere grad som aktive partnerne, der har indflydelse på mødet med sundhedsvæsenet. Projektet vil afklare, om video-konsultationer kan indføres som et tilbud i klinisk praksis ved at undersøge tilfredshed og livskvalitet og sammenligne med borgere, der følger traditionelle tilbud.
 

Her stemmer borgerne
http://www.tv2fyn.dk/artikel/et-sundere-fyn-forskere-kaemper-om-fynboernes-stemmer findes det link, hvor de fynske borgere kan placere deres stemme.


FAKTA:
”Et sundere Fyn” udspringer af EU-projektet Citizen Science. http://www.sdu.dk/bibliotek/etsunderefyn/citizenscience

Læs mere her: http://www.sdu.dk/etsunderefyn

 


/Helene Dambo
 


Siden er sidst opdateret: 19-04-2017 af Odense Universitetshospital.