Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Fynboerne skal stemme om 1 million kroner i forskningsmidler

Hvert år bruger Odense Universitetshospital-Svendborg Sygehus (OUH) over 200 millioner kroner på forskning, men i år bliver op til én million kroner fordelt efter et andet princip end tidligere. Hospitalets forskningsråd har udvalgt fem sundhedsfagligt relevante og bevillingsværdige forskningsprojekter, men det bliver de fynske borgere, som i sidste ende afgør hvilket af de fem projekter, der skal have forskningsmidlerne:

Patientbaseret forskning omsættes lettere til behandling
”Citizen Science, hvor borgere inddrages i sundhedsforskningen, vinder stadig større indpas verden rundt. I den ånd har vi under overskriften Et Sundere Fyn udvalgt fem sundhedsfagligt relevante projekter. I nogle af disse er patienterne og borgerne aktivt medvirkende. Men vi går skridtet videre ud af den tanke end man, så vidt vi kan vurdere, har gjort andre steder i verden, nemlig ved også at lade fynboerne bestemme, hvilke problemstillinger de ønsker forskningsmæssigt belyst. Hvis vores forskning i højere grad afspejler patienternes behov, vil vi efterfølgende også have nemmere ved at anvende resultaterne i den konkrete behandlingssituation," siger Kim Brixen, direktør på OUH og formand for hospitalets forskningsråd.

Du kan stemme fra 19. april og frem til 1. maj.
Den 19. april offentliggøres de fem forskningsprojekter og teamet bag ved et arrangement under Folkeuniversitetet på SDU. Læs mere og tilmeld dig her.

Samme dag åbner den elektroniske mulighed for at afgive en stemme på sit favoritforskningsprojekt. Afstemningen kører frem til 1. maj, hvor forskningsmidlerne uddeles ved et TV2 Fyn-transmitteret arrangement på Svendborg Sygehus.

Efter afholdelsen af arrangementet vil OUH, SDU og TV2 Fyn evaluere konceptet og vurdere, om det skal fortsætte fremover.
 


Siden er sidst opdateret: 12-04-2017 af Odense Universitetshospital.