Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Gæsteprofessor skal bringe ny viden til Fyns diabetesmiljøer

En fremtrædende amerikansk professor kommer i år til Syddansk Universitet for primært at berige det danske diabetesmiljø, men også for selv at udnytte særlige danske forskningsmuligheder.

 

James Granneman

Professor James Granneman, School of Medicine, Wayne State University, skal arbejde med sammenhænge mellem fedme og diabetes. Hans laboratorium har opdaget forbindelser, der forbrænder fedtceller i stedet for, at de lægger sig og gør os tykke.

Professor Granneman skal samarbejde med professorerne Susanne Mandrup og Nils Færgeman, Syddansk Universitet i Odense, om at finde ud af, hvad der sker i kroppen med håb om at kunne udvikle nye behandlingsformer.

Professoratet finansieres af Det Danske Diabetesakademi, der igen finansieres af Novo Nordisk Fonden.

James Grannemann skal under opholdet undervise yngre diabetesforskere, både på universiteterne og på Diabetesakademiets kurser, hvis mål er at forbedre kvaliteten af uddannelsen for de unge danske diabetesforskere.

Diabetesakademiet arbejder landsdækkende, men er fysisk placeret på OUH.


Siden er sidst opdateret: 06-03-2017 af Odense Universitetshospital.