Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Vil ind til benet af KOL

 
J. Vestbo
Adjungeret professor i lungemedicin, Jørgen Vestbo
 
 
Sund Forskning har hermed fornøjelsen at præsentere professor Jørgen Vestbo, University of Manchester, der er tilknyttet Lungemedicinsk Afdeling, OUH og Klinisk Institut, SDU, som adjungeret professor. Han har altid i sin karriere været særligt optaget af at forske i og behandle Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL).


Du har forsket i KOL i mange år; på Hvidovre Hospital, i Manchester siden 2003 og under dit tidligere professorat (2012) på Klinisk Institut, SDU, og som overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, OUH. Hvad er det, som får dig til at kæmpe så indædt mod den sygdom?
Det nemmeste svar er selvfølgelig, at det er det, jeg kan! Som ekspert ved man mere og mere om mindre og mindre - for til sidst at vide alt om intet! - og for mig blev det KOL. Jeg er kliniker, og når jeg sidder med en KOL-patient foran mig, vil jeg så gerne kunne gøre mere – det er drivkraften!

 

Hvorfor er KOL så vanskelig at få bugt med?
Sygdommen er den 4. vigtigste dødsårsag i verden og den af de store sygdomme, vi ved mindst om! Samtidig er den en af de betydeligste årsager til social ulighed i sundhed. KOL har med andre ord en social slagside, der formentlig er stærkt medvirkende til, at sygdommen får færre forskningskroner end de andre store sygdomme – og det gælder både i Danmark og globalt.

 

Hvorfor får så mange mennesker KOL – er det ’bare’ tobakkens skyld?
Sygdommen skyldes ikke udelukkende rygning i voksenalderen, men et komplekst samspil mellem gener, sociale forskelle under opvækst, infektioner i barnealderen og en lang række ekspositioner, hvoraf den vigtigste er rygning. Men ved kun at fokusere på rygning, har sygdommen fået stemplet ’patientens egen skyld’ – og med det er også forskningsfeltet indskrænket unødigt efter min mening.

KOL er en trussel i hele verden; kan information om tobak gøre en forskel?
Information er en god ting, men løser sjældent store problemer. Tobaksindustrien er præcis så kynisk, som vi tror, den er, og rygning må mødes med virksomme tiltag både hos os og i 3. verden. Vejen frem er forbud mod salg af tobak til børn og unge - og hårde straffe ved overtrædelser -, plain-packaging; altså ikke-brandede pakker samt højere afgifter. Næsten ingen voksne begynder at ryge i dag, det er børn og unge, der starter. Forestil dig, at børn kunne købe vingummibamser, der var afhængighedsskabende og kræftfremkaldende? Ville man så løse problemet med en informationskampagne? Nej vel – hvorfor så tro, at det er vejen frem mod tobak?

 

Hvad kan du som adjungeret professor bidrage med til OUH og SDU?
Jeg håber, t jeg kan virke som et bindeled udadtil, fx ved at skabe kontakt for SDU-forskere til folk uden for Danmark. Inden for lungemedicin har jeg mit netværk i Manchester, hvor jeg på vores afdeling er én af ni professorer og én af 50 lungemedicinske overlæger, og jeg har heldigvis haft besøg af flere af de yngre og senere så berømte lungemedicinere fra Odense. Som nyligt afgået præsident for det europæiske lungemedicinske selskab, ERS, håber jeg også at kunne formidle kontakter. Som på så mange andre områder er internationalt samarbejde nødvendigt inden for den sundhedsvidenskabelige forskning, så alle kneb gælder.

Du takkede ja til det adjungerede professorat i Odense – hvorfor? Og hvordan vil du beskrive dit samarbejde med forskningsenheden her?
Da jeg var i professor i Odense, så jeg de mange yngre dygtige lungemedicinere, som var på vej, og det var med til at gøre beslutningen om at fratræde meget svær. En naturlig konsekvens var at prøve at holde kontakten og fungere som en slags lang-distance rådgiver. I Manchester har de ph.d.-studerende ud over en supervisor (eller flere) også en advisor; en som kan være diskussionspartner og mentor, og hvis ting går galt, er det også den person, som træder ind og mægler. Jeg tror, at mit håb var og er, at jeg kan fungere som advisor for de unge håbefulde og talentfulde fra OUH/SDU, der i øvrigt er et meget stærkt kort for Odense og dansk lungemedicin.

 

Hvilke fælles forskningsprojekter i løbet af din tilknytning som adjungeret professor vil du fremhæve som særligt betydningsfulde i relation til en dybere viden om sygdommen?
Jeg håber, at OUH/SDU gradvis vil blive et af de vigtige europæiske centre, når det angår ultralyd og lunger, og at jeg dermed kan sige, at jeg har haft en – om end lille - finger med i spillet. Inden for KOL mener jeg, at der er et rigtig stort potentiale i monitorering af biomarkører i udåndingsluft, og at samarbejder mellem OUHs lungemedicin og Jan Baumbach’s gruppe på SDU må bære frugt.

Kan du trække på forskningen i Odense i dit arbejde i Manchester?
Ja da! Jeg tror på, at alle mennesker bliver større i mødet med forskellige mennesker og miljøer. Mine oplevelser på OUH/SDU og min kontakt til de unge forskere har været og er fortsat berigende for mig. Det er selvfølgelig med til at forme mine holdninger og mit syn på, hvad lungemedicin indeholder og kan byde på.

 
FAKTA:
Jørgen Vestbo modtog i 2016 Hagedorn Prisen på 250.000 kr. for sit fremragende og ambitiøse arbejde gennem 30 år som kliniker og forsker i lungesygdomme. Han er nyligt ophørt som præsident for det Europæiske Lungemedicinske Selskab, European Respiratory Society (ERS). 

 

/Helene Dambo


 


Siden er sidst opdateret: 06-03-2017 af Odense Universitetshospital.