Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilMan kan næsten ikke mærke, at du ikke er læge

Man kan næsten ikke mærke, at du ikke er læge

Michael Dall åbnede den lægefaglige uddannelsesdag


Hvad betyder den sætning? Er det godt? Er det skidt? Eller er det blot en konstatering? Kommunikation var temaet på lægernes årlige temadag om efteruddannelse, og vil du kende svaret, så læs videre.

Sætningen ”Man kan næsten ikke mærke, at du ikke er læge”, blev sendt afsted af en læge til adjunkt ved Aarhus Universitet Jane Ege Møller som modtager – og den blev sendt afsted med et anerkendende nik. Det var ment som en ros, og skyldtes, at Jane Ege Møller i situationen havde rettet sin kommunikation og adfærd ind efter det forum, hun netop havde befundet sig i. Komplimenten blev også modtaget med et smil, for som specialist i kommunikation forstod Jane Ege Møller, at større kompliment skal man ikke forvente fra en læge. Hun havde ramt modtagergruppen præcist, og det er den bedste forudsætning for at få budskabet igennem.

De andre har virkeligt brug for at lære at kommunikere
Eksemplet blev også brugt som indgangsreplikken til en spændende formiddag, hvor læger – både de yngre og de ældre, af Jane Ege Møller fik et indblik i den komplicerede verden, som kommunikationen udgør.

Jane gjorde i denne forbindelse opmærksom på, at selvom kommunikation siden 2004 har været obligatorisk for alle KBU-læger i form af et 5-dages kursus, så er der nogle steder rundt omkring fokus på at få de kommunikative kompetencer mere i spil i den kliniske hverdag på sygehuse. Bla. har Jane været med til at lave løbende kommunikationstræning for læger på AUH .
Det mener de ældre læger er en god ide, fordi de yngre vil få meget ud af det - ”de har jo ikke så meget erfaring”. De yngre læger derimod mener, at det er rigtigt godt, at de ældre læger får lidt læring på området – ”de har jo ikke fået noget formel træning på området”.  Der er altså enighed om, at der er et behov. Temaet ved dagens møde var rettet mod alle uanset anciennitet, alder og erfaring – og erkendt eller ikke-erkendt behov.

- En udfordring kan nogle gange være, at lægers professionelle sprog og faglige koder ofte rejser med ind i samtalen med patienten.  Det sker helt automatisk, og selvom de latinske betegnelser sorteres fra, vil det, der er et naturligt sprog for lægerne at tale i, nogle gange virke distancerende for en patient. I nogle af de tilfælde, hvor der opstår problemer, kan det skyldes, at lægen ikke får fat i patientens perspektiv og bekymringer, fortæller Jane Ege Møller.

Kommunikationen starter hos patienten
På Aarhus Universitet udførte Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, hvor Jane Ege Møller er ansat, i samarbejde med Hoved-Hjerte-Centeret på AUH et kommunikationsprojekt, hvor mønstre og udfordringer i læge-patientkommunikationen blev kortlagt. I studiet blev der foretaget interview og observationsstudier, og på temadagen for lægelig videreuddannelse viste Jane Ege Møller to eksempler på, hvordan kommunikationen kan foregå i en konsultation.

Her var det tydeligt, at den kvindelige læge havde en mindre god kontakt med den første patient. Efter en analyse af denne konsultation, rettede lægen sin kommunikation ind i forhold til de råd, hun fik på baggrund af analysen, og det førte til en helt anden kontakt med patienten i den konsultation, der kom efter.


Har du ellers noget at spørge om?
Ved den første konsultation syntes lægen, at hendes lægelige budskab var positivt i forhold til det udgangspunkt, patienten kom med. Men patienten var, trods det gode resultat, bekymret, og de to parter nåede ikke rigtigt hinanden i kommunikationen. Selvom lægen stillede spørgsmålet ”har du ellers noget at spørge om?” fik patienten ikke rigtigt svar på sin bekymring, som var: Bliver jeg blind. Lægen fornemmede, at kommunikationen ikke havde været optimal og gennemgik den med henblik på læring i forhold til næste konsultation.

Ved anden konsultation satte lægen sig ned, der var bedre øjenkontakt og mere fokus på samtalen. Patientens vurdering af konsultationen bagefter var, at hun følte sig hørt, og det er også tydeligt at se på videoen. Lægen trådte her bedre ind på patientens banehalvdel og samtalen tog sin udvikling derfra.

Kommunikation – også mellem kollegaer
Temaet om kommunikation på lægernes temadag sluttede med gruppearbejde og en opfølgning i plenum. Her blev kommunikation mellem kollegaer også drøftet, og der blev blandt andet sat fokus på kritik. Der er nemlig stor forskel på, hvordan man afleverer og modtager kritik, både på de forskellige afdelinger men også på internationalt niveau. Og da OUH er en arbejdsplads med specialister og arbejdskraft hentet i hele verden, er fokus på kommunikation, både i forhold til patienten, men også internt, afgørende for et godt resultat hele vejen rundt.


Siden er sidst opdateret: 02-02-2017 af Odense Universitetshospital.