Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilTo stærke priser til innovative sygeplejersker

To stærke priser til innovative sygeplejersker

Initiativprisen og udviklingsprisen blev til årets sygeplejesymposium uddelt til Gudrun Ebbelin fra BRITA og Janne Bruun Frandsen fra ITA3. To sygeplejersker, der på hver deres måde har forfulgt en god ide og fået den videre ud til patienten.

Patienterne på afdeling V er særligt udfordret, når der skal kommunikeres, og for mange er det slet ikke en mulighed at kommunikere. Derfor er det særligt vigtigt, at det personale, der omgiver dem, er i stand til at læse patientens signaler og lindre den tid, de er på intensiv. Dette har begge prismodtagere formået at gøre på helt forskellige måder, og derfor blev de på sygeplejesymposium 2017 hyldet af deres kollegaer og af direktør Judith Mølgaard.

Smerte, der ikke kan kommunikeres

 

Janne Bruun Frandsen modtog Udviklingsprisen i sygeplejer
Janne Bruun Frandsen modtog Udviklingsprisen i sygepleje
 

Janne Bruun Frandsens fik Udviklingsprisen i sygepleje på OUH 2016/17 for en indsats rettet mod den gruppe af patienter, der ikke kan kommunikere og som har smerter. Med sin oversættelse og validering af smertevurderingsmetoden Critical-Care Pain Observation Tool (CPOT) har hun bidraget til, at sundhedsprofessionelle mere sikkert og valideret kan vurdere, om patienten har smerte.

Metoden arbejder med fire adfærdsmæssige indikatorer: Ansigtsmimik, bevægelse, muskelspænding og samarbejde med respiratoren.

Janne har gennemført et valideringsstudie af den danske version af CPOT og har været initiativtager til, at metoden er implementeret i afdelingen og indgår som en fast del af introduktionsprogrammet, når nye ansættes i afdelingen.

Som det eneste valideringsprojekt i verden har det været muligt at validere CPOT op imod patienternes egen smertevurdering og et abstract af projektet vil blive præsenteret på den europæiske kongres EfCCNa for intensivsygeplejersker i Irland i februar 2017.

Lavteknologi midt i en højteknologisk tid
 

Gudrun Ebeling modtog Initiativprisen i Sygepleje OUH 2016/17
Gudrun Ebeling fik her overrakt Initiativprisen af direktør Judith Mølgaard


Gudrun Ebeling vandt Initiativprisen i sygepleje på OUH 2016/17 for udviklingen af en gyngestol til kritisk syge. Gudrun havde observeret, at de til tider urolige kritisk syge patienter slappede af og faldt til ro, når de blev liftet fra seng til stol, en bevægelse, der mindede om en gyngestol, når de sad i løftestykket i liften.

Komfort og velvære for kritisk syge patienter var allerede omdrejningspunkt i Gudruns speciale, og hendes projekt har vist, at det er muligt at anvende en gyngestol til kritisk syge patienter. Den stimulerende effekt har en beroligende virkning og reducerer forekomst af delirium og smerter.

Fremadrettet er ønsket at gennemføre et større forskningsprojekt indenfor området.

Indstiller
Initiativprisen
blev indstillet af Annette Reinholdt, Sanne Thingholm og Susanne Hermansen, afdelingssygeplejersker på ITA1 og Brita, Afd. V, OUH. Indstillingen er anbefalet af oversygeplejerske Ingeborg Moritz Hansen, Afd. V.

Udviklingsprisen blev indstillet af Henrik Hybel, afdelingssygeplejerkse ITA3, Afd. V. Indstillingen er anbefalet af oversygeplejerske Ingeborg Moritz Hansen, Afd. V.
 


Siden er sidst opdateret: 06-02-2017 af Odense Universitetshospital.