Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Telemedicin er vejen, når hjælpen er langt væk

Slædehunde Nyhedsbrev 1 2017
I Grønland er der langt fra A til B, og det samme er ofte tilfældet til lægehjælp. Derfor er telemedicinske løsninger under konstant udvikling for at sikre de arktiske beboere adgang til kvalificerede sundhedsydelser. Foto: Helene Dambo
 
Telemedicinske løsninger i form af Pipaluk-arbejdsstationer er uundværlige redskaber i Grønland, hvor der er langt til læger og hospitaler, ufremkommeligt terræn og et vejrlig, der kan forhindre fly og helikoptere i at evakuere syge og tilskadekomne. 

At gå til egen læge, at kontakte lægevagt og skadestue og blive behandlet inden for kort tid er ikke hverdagskost for hele den grønlandske befolkning. Der er langt fra farbare veje fra A til B. Nærmeste hospital ligger måske flere hundrede kilometer væk. Opholder grønlænderne sig i kajak, på hundeslæde eller til fods i naturen er en internetforbindelse lige så svær at fange som manna fra himlen. Grønlænderne lever derfor livet farligt, når de bliver akut syge eller er udsat for en ulykke.
 

En omsorgsfuld hjælper
Men i hverdagslivet har befolkningen i 60 bygder en Pipaluk (grønlandsk pigenavn, der betyder ”Den omsorgsfulde”) – en telemedicinsk arbejdsstation baseret på både søkabler, satellit- og internetteknologi. Udstyret er i omfang beskedent, men målt i kapacitet er det en mangearmet blæksprutte, der med kabler er forbundet til forskellige undersøgelsesapparater som bl.a. webcamera, Skype, EKG-udstyr, skop til måling af blodtryk, puls, temperatur og stetoskop.

Lige ret til sundhedsydelser
– Hele idéen er at sikre befolkningen lige ret til sundhedsydelser, forklarer professor Lise Hounsgaard, der er ansat i OPEN – Odense Explorative Network, SDU og OUH. Hun har de senere år medvirket til opbygningen af et forskningsmiljø i sygelejeuddannelsen ved universitetet i Grønland.

– Systemet fungerer på den måde, at der på hver arbejdsstation er ansat en sundhedsmedarbejder – en sundhedshjælper eller en sygeplejerske i de større bygder. Det er den person, der alene står for modtagelsen af patienterne og for målinger og kommunikation med forskellige specialister fra Dronning Ingrid Hospitalet i Nuuk eller et af de danske, samarbejdende hospitaler.

Grønlænderne er positive
Lise Hounsgaard er medforfatter på en videnskabelig artikel om et projekt, der har undersøgt, hvordan indbyggerne har det med Pipaluk. Giver det den ønskede tryghed og leverer udstyret det, befolkningen har brug for? 
– Generelt grønlænderne positive over for det telemedicinske tilbud, og de opfatter det som en mulighed for at få lettere adgang til diagnostik, behandling og opfølgning, når de bor langt fra lægehjælp. Men de har udfordringer, som kan gøre det svært ud over geografien; nemlig sprogbarriererne – selv inden for deres eget lands grænser og selvfølgelig i kommunikationen med de danske læger.
 

Mere i vente
Lise Hounsgaard har på baggrund af sin danske forskning i pårørende til patienter med Parkinsons sygdom iværksat et tilsvarende forskningsprojekt i Grønland. Her fortæller pårørende, at de ikke er klædt godt nok på med viden om sygdommen og medicinering, og at de oplever manglende specifik viden blandt de sundhedsfaglige.

– Medicinen skal reguleres ofte, og det bør ske efter en neurologisk vurdering. Som det har været indtil nu, kom der en neurolog rundt til bygderne hvert halve år, og det var ikke tilstrækkeligt. Men i begyndelsen af det nye år er der til Pipaluk-systemet indført et tele-neurologisk modul, så patienter og pårørende kan kontakte en neurolog via Skype en gang om ugen. Det er en stor forbedring for patienterne og deres pårørende, siger Lise Hounsgaard.


 

FAKTA:
Audiologisk Afdeling, OUH: Billigere i længden og bedre for børnene

Audiologisk Afdeling, OUH, har et tæt og fast samarbejde med Grønland. Over to uger hvert forår og tre i efteråret besøger en læge og en audiologiassistent forskellige bygder for at undersøge patienter med høreprøver, ørelægeundersøgelser og tilpasning af høreapparater. Også nyfødte og små børn undersøges for høreproblemer. Nogle af dem må henvises til OUH til yderligere undersøgelse i narkose.

Overlæge på Audiologisk Afdeling, lektor på SDU, Randi Wetke og cheflægen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk arbejder lige nu på at skaffe penge til audiologisk udstyr, der kan knyttes til Pipaluk arbejdsstationen på hospitalet, således at familierne kan slippe for en både dyr og krævende rejse til Odense:

– Udstyret er ikke specielt omkostningstungt og vil på kort tid kunne tjene sig ind, når vi ser på rejse- og opholdsudgifterne. Og en hurtig udredning og efterfølgende behandling har afgørende betydning for børnenes normale sprogudvikling, siger Randi Wetke.

Levealderen er stigende i Grønland blandt andet fordi børnedødeligheden er reduceret. Men gennemsnitslevealderen er fortsat 10 år kortere end i Danmark. 

 


 

MERE AT VIDE? 

Portræt Nyhedsbrev 1 2017

Professor Lise Hounsgaard, OPEN, OUH og SDU
Tlf.: 2917 5599
lhounsgaard@health.sdu.dk

 

/Helene Dambo


 


Siden er sidst opdateret: 26-01-2017 af Odense Universitetshospital.