Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Personlige relationer driver samarbejdet

Billede Nyhedsbrev 1 2017

 

Vi præsenterer her professor Mark Yazer fra University of Pittsburgh, som har været adjungeret professor ved forskningsenheden på Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH/SDU, i foreløbigt et år. På spørgsmålet om ”hvorfor”, understreger Yazer, at hans motivation er de personlige relationer, gensidige tillid og fælles interesse for at udvikle forskningen. Mark Yazer nærer desuden dyb beundring for Danmark – og det danske håndbold landshold – faktorer, som tilfører samarbejdet noget helt særligt.

 

Den drivende kraft i din forskning og karriere
“Jeg blev interesseret i transfusionsmedicin som forskningsfelt, fordi jeg så det som en mulighed for at lave meningsfuld klinisk forskning. Og lige nu er nok det helt rigtige tidspunkt at være i forskningsområdet, fordi vi er begyndt at studere den transfusionspraksis, vi i mange år har haft uden evidens. Pengene er også til rådighed, så vi kan udføre studier på multicenter-basis – en mulighed, vi har savnet i årevis. Og efterhånden som jeg blev mere og mere involveret, udviklede forskningen sig på grund af tilkomsten af nye transfusionsrelaterede sygdomme og bivirkninger. På de punkter har jeg haft lejlighed til at bidrage med viden. Tidligere blev blodtransfusion ofte udført efter devisen ”sådan plejer vi at gøre.” Det er selvfølgelig ikke ’best practice’. Med det in mente indså jeg, at hvis vi skulle optimere transfusionsbehandlingen til vores patienter, skal området baseres på evidens. Og vi er nu nået et punkt, hvor vi er blevet bedre i stand til at anerkende både hvad vi ved, og hvad vi ikke ved.”
 

Om blodtransfusion som forskningsfelt
“Der er to vigtige elementer i spil: dels, hvordan vi opbevarer blodkomponenter, hvem vi indsamler dem fra og hele den proces, der sikrer, at den rigtige komponent går til den rigtige patient. Den anden del handler om, hvor ofte vi skal transfundere og med hvor mange komponenter, og endelig hvornår i patientens behandlingsforløb vi skal gøre det. Alt det repræsenterer emner, som vi som transfusionsmedicinske specialister bør involvere os i forskningsmæssigt for at generere viden om den optimale praksis.”

Om udviklingen af den transfusionsmedicinske forskning i Odense
”I løbet af det seneste år har vi skrevet seks abstracts/postere. Tre artikler er blevet accepteret til publikation, og en er netop indsendt. Derudover har vi i fællesskab en masse originale idéer til nye projekter. Og jeg tænker, at mine to årlige besøg også fungerer som en slags ’deadline-faktor,’ der bidrager til at få vores projekter færdige. Det skærper opmærksomheden, så vi får mest muligt ud af vores samarbejde.”
 

Hvordan understøtter du først og fremmeste afdelingens forskning?
”Det er vigtigt at følge litteraturen på området tæt for at lukke nogle af de huller, der er i vores viden. Det at undersøge, hvor det er nødvendigt at gå endnu dybere, er en af mine vigtige roller, Det giver mig mulighed for at udvikle idéer til at vejlede forskningsenheden og til nye artikler. Det jeg har med til Odense er også fornemmelsen for, hvordan vi bedst arbejder sammen for at løse udfordringerne i transfusionsmedicinen, og hvordan vi sammen kan udnytte vores ressourcer med henblik på at etablere den bedste behandling til patienterne.”


Hvilke erfaringer tager du med fra Odense til Pittsburgh?
”Vi har netop indsendt en artikel, der handler om en særlig praksis her i Odense: Når en person bliver bloddonor, er det vigtigt vi kender deres blodtype. På grund af den avancerede transfusions database, der anvendes her, kan vi umiddelbart bruge blodtypen, hvis donor en dag skulle få brug for en blodtransfusion. Vi viser i artiklen, at vi i flere tilfælde har fanget situationer, hvor det kunne vises, at aktuelle blodtyper var fejlbehæftede, netop fordi personen tidligere havde været bloddoner. Denne database (ProSang) tilfører en fantastisk sikkerhed for patienterne, og modellen er ikke almindelig i USA. Det er noget af det, jeg har lært her.

Desuden er jeg inspireret af den flade organisering og den uformelle atmosfære, hvor mine danske kolleger er på fornavn med hinanden, uanset deres rolle i organisationen. Jeg er sikker på, at det tætte arbejdsfællesskab baseret på gensidig tillid fører til større arbejdsglæde og glæde i det hele taget. Deres professionelle og personlige relation har en karakter, som andre både kan lære af – og dele.”

Hvordan og hvornår indledte du samarbejde med SDU/OUH?
”Jeg mødte ’danskerne fra Odense’ første gang for nogle år siden i Barcelona, hvor jeg holdt et foredrag. Jeg havde via deltagerlisten konstateret, at der var et par stykker fra Danmark. Og da jeg er en stor håndboldfan, fik jeg lyst til at møde dem. Og måden jeg gjorde det på er nok lidt kuriøs; under en lille pause satte jeg et stykke musik på; temaet fra filmen ”Pusher”. Jeg kiggede op for at se, hvem der reagerede på det. Og der fik jeg øje på overlæge Ulrik Sprogøe. Det var tydeligt, at den melodi havde han absolut ikke forventet at høre til et arrangement i Spanien. Så vi fik en god snak – selvfølgelig også om håndbold – og det er blevet udgangspunktet for en personlig og professionel relation – og et ps; jeg håber at jeg en dag at jeg kan løbe lige så hurtigt, som han kan!

I 2014 – (i parentes bemærket året for EM i herrehåndbold) inviterede Ulrik Sprogøe mig til Klinisk Immunolgisk Afdeling for at give en forelæsning om evidensbaserede guidelines for erytrocyttransfusion. Det nød jeg! Med hensyn til den forskningsmæssige del vil jeg understrege, at publikum var virkelig engagerede og vågne, hvilket jeg absolut ikke altid oplever! Så jeg fik et rigtig godt indtryk af både afdelingen og medarbejderne, og jeg var derfor både beæret og glad, da jeg fik tilbudt det adjungerede professorat i december 2015.


Jeg har i øvrigt altid været fascineret af Danmark, fordi vi i mange år har haft en dansk ven i familien. Som dreng synes jeg, han var nærmest eksotisk med sin vidunderlige accent, som var den første udenlandske accent, jeg nogensinde havde hørt. Derfra var der ikke langt til at tænke, at Danmark var et land, jeg havde lyst til at besøge. Selvfølgelig passede det også fint med mine interesser for sport. Dertil kommer, at Fyn har et strålende udvalg af mikrobryggerier, hvilket var en overraskelse for mig, da Danmark ellers kun er kendt for Carlsberg.”

 

FAKTA:

  • Mark Harris Yazer, 41 år gammel, født og opvokset i Canada.
  • Professor I patologi (transfusionsmedicin) ved The University of Pittsburgh, Pennsylvania, USA
  • Uddannet i Toronto, Ottawa og Edmonton som medicinsk specialist I hæmatologisk patologi.
  • Stolt fan af SG Flensburg-Handewitt håndboldklub, hvor mange fine danske spillere har haft stor succes.
  • Primære kolleger på OUH/SDU: Professor Torben Barington og overlæge Ulrik Sprogøe.


  /Helene Dambo


 


Siden er sidst opdateret: 27-01-2017 af Odense Universitetshospital.