Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ForsidepilOm OUHpilAfdelingerpilOdensepilY - Nyremedicinsk AfdelingpilOm afdelingenpilNyhederpil300.000 kroner til OUH-nyretransplantationsprojekt

300.000 kroner til OUH-nyretransplantationsprojekt

Charlotte Nielsen, klinisk sygeplejespecialist på Nyremedicinsk Afdeling Y har modtaget midler fra EWII’s Værdipulje

Kan man via sundhedsteknologi sikre en bedre inddragelse af de patienter, der skal modtage en nyre, så deres transplantationsforløb i højere grad lever op til deres behov?

Det er hovedspørgsmålet i det ph.d.-projekt, som Charlotte Nielsen, klinisk sygeplejespecialist på Nyremedicinsk Afdeling Y på OUH, netop har modtaget 300.000 kroner fra EWII’s Værdipulje til.

Charlotte Nielsen har allerede gennemført første del af projektet, hvor patienter og deres familier har delt deres oplevelser og erfaringer med nyretransplantationsforløb på OUH.

Pengene fra EWII skal gå til at udvikle en telemedicinsk løsning i et tæt samarbejde mellem patienter, deres familier, sundhedsprofessionelle i nyretransplantationsforløbet samt forskere og it-udviklere. Den telemedicinske løsning, skal gøre forløbene mere fleksible, så de kan tilpasses den enkelte patient og dennes families hverdag. Forventningen er, at det telemedicinske forløb første gang vil kunne tilbydes patienter på forsøgsbasis sidst i 2017 eller i begyndelsen af 2018.

Projektet skal sikre højere inddragelse af patienterne i deres forløb og vil også kunne få betydning for transplantationsforløb inden for andre former for organdonation.

Hovedvejleder på projektet er forskningsleder Jane Clemensen fra Center for innovativ medicinsk teknologi og medvejledere på projektet er forskningssygeplejerske Hanne Agerskov og overlæge Claus Bistrup, begge fra Nyremedicinsk Afdeling Y, OUH.

Læs mere på EWII’s hjemmeside:

 


Siden er sidst opdateret: 29-11-2016 af Odense Universitetshospital.