Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ForsidepilOm OUHpilAfdelingerpilDirektionpilnyhederpilMichael Dall ny direktør på OUH

Michael Dall ny direktør på OUH

Michael Dall ny udgave


Michael Dall indtræder i direktionen som én af i alt seks direktører på Region Syddanmarks største sygehus, OUH.

Region Syddanmark har i dag ansat Michael Dall som ny direktør på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. Michael Dall er 42 år og kommer fra en stilling som konstitueret lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus.

Michael Dall afløser Jens Peter Steensen, som 1. september i år fik job i Sundhedsstyrelsen.
I sin nye stilling får Michael Dall sammen med de øvrige fem direktører i direktionen det overordnede ansvar for ledelsen af OUH. Sygehusenheden er den største af Region Syddanmarks fire sygehusenheder og ét af Danmarks største sygehuse.

Regionsdirektør Jane Kraglund siger:

- Vi havde et stærkt ansøgerfelt, men i ansættelsesudvalget var vi enige om, at Michael Dall har den rette profil set i forhold til den øvrige direktion. Michael Dall er blandt andet meget optaget af, at vi får patienterne bedre inddraget i deres egen behandling, og det bliver et vigtigt fokusområde i de kommende år. Samtidig kan vi drage fordel af, at Michael Dall kender sygehuset rigtig godt. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Michael på den nye post.

Administrerende sygehusdirektør på Odense Universitetshospital Niels Nørgaard Pedersen ser også den nye direktør som det helt rigtige valg:

- Jeg glæder mig til, at Michael Dall bliver en del af direktionen, og jeg kender Michael fra hans tid på OUH som en engageret og dedikeret lægelig leder, som tager patientens perspektiv i sit ledelsesarbejde. Jeg er sikker på, at han vil bidrage til at løfte OUH i årene, der kommer.

Michael Dall blev konstitueret som lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus 1. februar i år. Han har været glad for jobbet der men ser nu frem til at vende tilbage til OUH, hvor han arbejdede, før turen gik til Esbjerg:

- Jeg har været rigtigt glad for mit arbejde på Sydvestjysk Sygehus i de seneste ni måneder. Det har været spændende at prøve kræfter med ledelse på topniveau, hvilket jeg er blevet en del klogere på. Jeg glæder mig alligevel meget til at komme tilbage til OUH og Fyn, hvor jeg blandt andet ser frem til at være med til at udvikle OUH frem mod Nyt OUH, hvor de nye fysiske rammer matcher OUH’s position som et af Danmarks vigtige og højt specialiserede universitetshospitaler.

Michael Dall begynder i sit job den 15. november.


Ledende overlæge på Sygehus Lillebælt, Alan Christian Kimper-Karl, konstitueres som lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus. Stillingen som lægelig direktør på SVS er på vej i opslag.

Fakta om Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus

Michael Dall kommer som direktør til at udgøre den øverste ledelse på OUH sammen med administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen, direktør Judith Mølgaard, direktør Peder Jest, direktør Peter Fosgrau og direktør Kim Brixen.

De seks direktions-direktører refererer alle direkte til regionsdirektør Jane Kraglund.

Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus har et samlet budget på cirka 6,5 mia. kr., cirka 105.000 indlagte patienter årligt og knap 1,1 mio. ambulante besøg.

OUH består af universitetshospitalet i Odense, specialsygehuset i Svendborg, sygehusenheden i Nyborg og sygehusenheden på Ærø, og beskæftiger i alt cirka 8.900 medarbejdere.

Fakta om Michael Dall i uddrag

Erhverv

2016-2016: Konstitueret lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus
2014-2016: Konstitueret ledende overlæge og senere ledende overlæge på Medicinsk afdeling M og Fælles
Akutmodtagelse , Svendborg Sygehus, OUH

2013-2014: 1. reservelæge, Medicinsk afdeling M, Svendborg Sygehus, OUH

2011-2013: H-stilling på medicinsk gastoenterologisk afdeling S, OUH

2008-2011: Ansættelse som ”Trial Physician” på SCOT-studiet, ved Klinisk Farmakologi, Syddansk Universitet

2006: Hoveduddannelse i Intern medicin på Medicinsk afdeling M, Svendborg

2004-2005: Introduktionsstilling i medicinsk gastroenterologi/infektionsmedicin afdeling S og C, OUH

2003-2006: Ansættelse i Eksternt Lektorat ved Syddansk Universitet i Odense

Uddannelse
2015: Master of Public Management (MPM), Syddansk Universitet
2014: Speciallæge i Intern medicin
2011: Ph.d. grad.
2002: Cand. med. Syddansk Universitet, Odense
 

Michael Dall er gift med Mette, som er intensiv sygeplejerske. Sammen har de to døtre. Familien bor i Odense.


Siden er sidst opdateret: 16-11-2016 af Odense Universitetshospital.