Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ForsidepilOm OUHpilAfdelingerpilOdensepilNuklearmedicinsk AfdelingpilOm afdelingenpilProfessor Abbas Alavi udnævnt til æresdoktor på SDU

Professor Abbas Alavi udnævnt til æresdoktor på SDU

professor Abass Alavi fra University of Pennsylvania, gæsteprofessor på OUH og SDU, har modtaget SDU’s æresdoktorgrad.

I forbindelse med SDU’s årsfest den 28. oktober har professor Abass Alavi fra University of Pennsylvania modtaget SDU’s æresdoktorgrad.

Æresdoktorgraden tildeles forskere, der skønnes at have gjort sig så videnskabeligt fortjent, at det findes naturligt at hædre dem med den højeste videnskabelige grad.

Professor Abass Alavi introducerede for 40 år siden en særlig teknik, som dannede grundlaget for anvendelsen af PET (Positron emissions tomografi) i mennesker. Metoden synliggør stofskifteprocesser i menneskekroppen og bruges til at påvise kræftmetastaser, undersøge hjernens funktion og meget andet. Teknikken anvendes nu verden over til glæde for millioner af patienter hvert år. Udviklingen af PET er dog ikke afsluttet: PET på vej til at ændre forståelsen af og undersøgelsesmønstret ved en række sygdomme, herunder åreforkalkning, gigt, betændelse, demens, mv.

Professor Abass Alavi har haft en årelang tilknytning til SDU og Odense Universitetshospital. Siden han og Poul Høilund-Carlsen, overlæge ved Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, i november 2010 første gang mødtes til et videnskabeligt arrangement i byen Chandigarh i Indien, har professor Abass Alavi besøgt Odense Universitetshospital 25 gange. Heraf har 16 gange været i forbindelse med videnskabelige møder, kaldet Abass Alavi Meetings, med deltagelse af efterhånden hovedparten af de kliniske afdelinger på OUH, visse institutter på SDU og samarbejdspartnere fra især USA, Sverige, Tyskland, Holland, Indien, Iran. På grund af det nære samarbejde har Abass Alavi uofficielt haft titel af Visiting Guest Professor, men det afløses nu af den fineste akademiske titel, man kan opnå.
 


Siden er sidst opdateret: 31-10-2016 af Odense Universitetshospital.