Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Indlagte gravide og barslende under ét tag

Fra 1. november 2016 er indlagte gravide og barslende på Odense Universitetshospital samlet på 4. sal i Indgang 55 
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D på Odense Universitetshospital samler ved udgangen af oktober sit tilbud til indlagte gravide og barslende i Odense på én etage.

Det betyder, at hvis man har behov for indlæggelse under graviditeten eller efter fødslen, så vil det være i det nye graviditets- og barselsafsnit på 4. sal. Her skal kvinder til kontrol i Barselsklinikken også møde.

Det nye afsnit vil fortsat bestå af enestuer og familiestuer, ligesom det vil være muligt for partnere at blive medindlagt i barselsperioden.

Gravide og fødende tilknyttet fødestedet i Svendborg har samme tilbud som hidtil under indlæggelse i graviditet og barsel.


Tilbud til ambulante fødende 
Stadig flere kvinder føder i dag ambulant og udskrives direkte fra fødegangen eller inden for 24 timer efter fødslen. Også de har adgang til sundhedspersonalet på afsnittet 24 timer i døgnet:

• via chatfunktionen i app’en ”Mit Forløb”
• via telefon

Foruden de planlagte ambulante kontroller har alle adgang til Barselsklinikken efter behov indtil 7 dage efter fødslen. Samtidig tilbydes førstegangsfødende, der føder ambulant, et hjemmebesøg efter behov ved en jordemoder.


Kender du "Mit Forløb"-app'en?
Forløbet Nybagte forældre var det første, der blev lagt ind i Region Syddanmarks ”Mit Forløb”-app. Alle nybagte forældre bliver koblet på app'en, så de kan modtage automatiske beskeder efter fødslen med relevant information i den tidlige barselsperiode. Det kræver, at forældrene logger ind i app’en snarest efter fødslen. I app'en har familierne også mulighed for at chatte med sundhedspersonalet 24 timer i døgnet i op til 7 dage efter fødslen (svartid 4-6 timer).

Derudover kan man søge information og se film om relevante emner i barselsperioden.

Alle kan hente Mit Forløb-app’en i App Store, Google Play eller via internettet på https://mit.rsyd.dk/  og se indholdet. Det er dog de nybagte forældre, der kan komme i dialog med afdelingen og modtage beskeder.
 

Kontaktoplysninger:

Ledende overlæge Bjarne Rønde Kristensen
 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D 
bjarne.kristensen@rsyd.dk - Tlf. Tlf. 6541 2338  

                          -   Praksiskonsulent Herdis Bohn Brødbæk 
bohn@dadlnet.dk
Tlf: 2237 6353 

 

 


Siden er sidst opdateret: 14-10-2016 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring