Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Specifik IgE for hveps og bi

 
Specifik IgE for hveps og bi skal KUN måles ved systemiske allergiske reaktioner!

Alt for mange patienter får målt specifik IgE over for hveps og/eller bi, selv om deres reaktion på insektstikket udelukkende har været en lokalreaktion. Selv ikke store lokalreaktioner på insektstik giver i sig selv anledning til yderligere udredning. Patienterne skal således heller ikke have målt specifik IgE, men i stedet blot informeres om, at deres reaktion ikke øger risikoen for en fremtidig systemisk reaktion.

Specifik IgE for hveps/bi skal udelukkende måles hos patienter, hvis reaktion har været systemisk og derfor tilsiger henvisning til videre udredning.

Systemiske reaktioner kan omfatte ét, men vanligvis flere af symptomerne:

  • almen utilpashed
  • konfusion
  • svimmelhed
  • mavesmerter
  • kvalme/opkastning
  • diarré
  • urticaria
  • angioødem (hævelse andet sted end stiksted)
  • hæshed
  • vejrtrækningsbesvær
  • synkebesvær
  • bevidsthedspåvirkning/bevidstløsled (som tegn på hypotension).

Symptomerne opstår typisk abrupt efter stikket og altid inden for 1-(2) timer.

Hvis reaktionen har været systemisk, modtager vi gerne henvisning - specifik IgE skal ikke nødvendigvis måles forinden i almen praksis.

 

Kontaktoplysninger:

Overlæge Henrik Fomsgaard Kjær
Allergicentret
henrik.kjaer@rsyd.dk  - Tlf. 6541 3246 

Praksiskonsulent Karin T.S.Kjeldsen
kk.glaml@gmail.com
Tlf: 2536 1741

 

 


Siden er sidst opdateret: 14-10-2016 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring