Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ForsidepilOm OUHpilAfdelingerpilOdensepilKlinisk Genetisk AfdelingpilOm afdelingenpilNyhederpil1 million kroner fra Kræftens Bekæmpelse til forskning i arvelig brystkræft

1 million kroner fra Kræftens Bekæmpelse til forskning i arvelig brystkræft

Mads Thomassen

Lektor Mads Thomassen ved Klinisk Genetisk Afdeling på OUH er bevilliget 1.000.000 kr. af Kræftens Bekæmpelse til bedre undersøgelse af arvelig brystkræft.

Brystkræft er den hyppigste cancerform hos kvinder. Op i mod 10 % af alle tilfælde er arveligt betingede. Da brystkræft er en alvorlig sygdom med en stor dødelighed, henvises familier med mistanke om arvelig bryst- og æggestokkræft til undersøgelse for genforandringer i højrisikogenerne BRCA1 og BRCA2. Patienter med forandringer i disse gener har desuden gavn af nye målrettede behandlingsformer. Det er dog et stort problem for behandling og rådgivning af familierne, at der kun identificeres genforandringer i en mindre del af undersøgte familier.

Projektets formål er at forbedre mulighederne for behandling og rådgivning af patienter med arvelig brystkræft. Dette vil blive gjort vha. omfattende undersøgelse af kræftknuder. Der vil blive undersøgt både forandringer i selve arveanlæggene (DNA), modifikationer af disse (methylering af DNA) udtrykket fra generne og små regulatoriske molekyler (miRNA). Disse data vil blive brugt til identificering af undergrupper af arvelig brystkræft der potentielt kan have gavn af specielle typer behandling. Desuden vil de omfattende data blive brugt til at lede efter nedarvede genfejl i andre gener end BRCA1 og BRCA2 der kan være årsag til sygdommen.

Forskergruppen, der i mange år forsket i arvelig brystkræft, inkluderer ud over Mads Thomassen bl.a. professor Torben Kruse, post Doc Martin Larsen og Ph.d. studerende Lars Andersen.
 


Siden er sidst opdateret: 05-10-2016 af Odense Universitetshospital.