Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ForsidepilOm OUHpilAfdelingerpilOdensepilKlinisk Genetisk AfdelingpilOm afdelingenpilNyhederpil225.000 kroner til forskning i arvelig brystkræft

225.000 kroner til forskning i arvelig brystkræft

Ph.d.-studerende Lars Andersen ved Klinisk Genetisk Afdeling på OUH

Ph.d.-studerende Lars Andersen ved Klinisk Genetisk Afdeling på OUH er bevilliget 225.000 kr. af Dansk Kræftforsknings Fond til forskning af genetiske årsager i familier med arvelig brystkræft.

Projektets formål er at kortlægge de genetiske årsager i familier med hyppige forekomster af brystkræft. I disse familier er der endnu ikke fundet nogen kendte årsager til den hyppige forekomst af brystkræft i familien. Det er derfor svært at rådgive et individ om hvorvidt det har arvet de raske gener fra sine forældre eller det har arvet de den sygdomsdisponerende form, som giver individet en øget risiko for at få brystkræft.

Formålet med kortlægningen af de genetiske årsager søges opnået ved at udvikle algoritmer og programmer der kombinerer og integrerer mange forskellige typer af biologisk data. Dette forventes at give et mere nuanceret billede af de genetiske og epigenetiske mekanismer ved brystkræft end der kan opnås ved blot at kigge på en type af biologisk data.

Lars Andersens hovedvejleder er lektor Mads Thomassen der har arbejdet med arvelig brystkræft i mange år.

Dansk Kræftforsknings Fond er en privat fond, der er stiftet og ledet af aktive kræftforskere. Fonden eneste formål er at indsamle penge til kræftforskning, så vi kan blive bedre til at forebygge, diagnosticere og behandle kræftsygdommene.


Siden er sidst opdateret: 06-10-2016 af Odense Universitetshospital.