Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Beroligende nyhed til kommende fædre

Nyfødt baby

 

Både kvinder og mænd ønsker svar på, om der er risiko ved at fortsætte med at bruge medicin for en kronisk sygdom op til og under befrugtningen. Et nyt forskningsprojekt på OUH og SDU ser som det første i verden på fødselsresultatet hos børn af mænd, der behandles med biologisk medicin for inflammatoriske tarmsygdomme.

 

Skader min medicin det barn, min ægtefælle og jeg gerne vil have? Det spørgsmål er en selvfølgelighed for et menneske, der ønsker at sætte et barn i verden, og samtidig er i medicinsk behandling for en kronisk sygdom. Lige så oplagt er det at forvente, at lægen kan svare ja eller nej med rimelig sikkerhed på grundlag af en etisk forpligtelse til at undersøge medicinens indflydelse på patientens liv.

 

Svarene går professor Bente Mertz Nørgård benhårdt efter at finde via sin forskning i behandling af inflammatoriske tarmsygdomme. Hun er overlæge og forskningsleder i Center for Klinisk Epidemiologi, OUH og SDU, og har forskningsprojekter i gang sammen med kliniske forskere på Harvard University og sygehuse i Boston. Projekterne har som formål at belyse, om biologisk medicin i forældrenes blod har en negativ indflydelse på et ufødt barns fødselstidspunkt og i det hele taget generelle helbred.

 

Nu med fædrenes vinkel
I flere af projekterne samarbejder Bente M. Nørgård med kollegaen ph.d. og farmaceut Michael Due Larsen, OUH og SDU. De har netop offentliggjort en artikel i tidsskriftet American Journal of Gastroenterology, der belyser problematikken ud fædrenes vinkel.

 

– De inflammatoriske tarmsygdomme Colitis Ulcerosa og Morbus Chron opstår hos begge køn i ungdommen og med livslang behandling til følge. I dag behandles de fleste med anti-TNF-a; biologisk medicin som kemisk set drejer det sig om proteiner, som ligner dem, kroppen selv producerer, forklarer Michael Due Larsen.

 

Tidligere har adskillige forskere verden over set på problemstillingen fra mødrenes perspektiv.
– Nu er vi heldigvis nået dertil, hvor vi også kan svare på fædrenes spørgsmål om, hvorvidt medicinen har indflydelse på det ufødte barn sundhedstilstand.

 

Beroligende resultater
Forskerne bygger deres undersøgelse på alle fødsler i Danmark fra januar 2007 til ultimo december 2013. 372 børn havde fædre, som fik biologisk medicin op til og på befrugtningstidspunktet, mens 399.498 børn fædre ikke fik det. Blandt de 372 nyfødte var resultaterne beroligende.


– Der er intet, der tyder på, at børn af fædre, som har fået medicinen omkring befrugtningstidspunktet, har større risiko for misdannelser eller unormale fødselseudfald som for eksempel for tidlig fødsel eller lav fødselsvægt, siger Bente Mertz Nørgård.

Hun understreger, at 372 børn ikke er fantastisk mange at ’måle på’, men det er solidt startskud, der kan føre til en opdatering om nogle år, når endnu flere bliver behandlet med den forholdsvis nye biologiske medicin.

 

Danske registre trækker tråde
At det overhovedet kan lade sig gøre at forske i patientsikkerhed i forbindelse med en særlig klasse af medicin i relation til specifikke sygdomme skyldes ene og alene de danske nationale registre, der er leveringsdygtige i anonyme data fra bl.a. CPR-registret, Det Danske Fødselsregister og Landspatientregisteret.

 

– Kun få andre landet har et så gennemført registersystem, hvor man kan trække anonyme data og dermed levere forskning med stor præcision. Også derfor er vi attraktive som samarbejdspartnere for Harvard og Boston, forklarer Michael Due Larsen.

 

Hvad bidrager Harvard og Boston med?
Bente Mertz Nørgård understreger, at samarbejdet med universitetshospitalerne i Boston og Harvard University foreløbig er aftalt for en treårig periode. Formålet er at dykke ned i bredt spekter af patientsikkerhed i forbindelse med fertilitetsforhold hos begge køn og biologisk medicin.

 

– Vi har patienter og data, og Boston og Harvard har den kliniske vinkel, som matcher vores klinisk epidemiologiske, lige som de bidrager til koncepter og artikler, forklarer Bente Mertz Nørgård.

 

FAKTA

Inflammatoriske tarmsygdomme: Colitis Ulcerosa og Morbus Chron. Rammer både mænd og kvinder ofte tidligt i ungdommen og kræver livslang behandling. Inden for de seneste år behandles de fleste med biologisk medicin, der virker ved at hæmme betændelsesprocesser. Anvendes også til behandling af forskellige former for gigt.

 

Hvor mange får sygdommen: Omkring seks procent af den danske befolkning har sygdommen. I den vestlige verden er det de skandinaviske lande, der har den højeste incidens.

 

Samarbejdet med Harvard og Boston:
Koncentrerer sig lige nu om fædre og sikkerheden af medicin omkring befrugtningstidspunktet. Derudover undersøger forskerne chancen for at få et levendefødt barn, når kvinden modtager fertilitetsbehandling og samtidig har en kronisk tarmsygdom.


MERE AT VIDE? 

 

Bente

 Bente Mertz Nørgård, professor, overlæge og afdelingsleder Center for Klinisk Epidemiologi og Forskningsenheden for Klinisk Epidemiologi, OUH og SDU

bente.noergaard@rsyd.dk
Tlf. 2133 3258
 

Michael
Michael Due Larsen, ph.d., cand.scient.pharm., Center for Klinisk Epidemiologi, OUH og SDU
Michael.due.larsen@rsyd.dk
 

 

/Helene Dambo


 


Siden er sidst opdateret: 05-10-2016 af Odense Universitetshospital.