Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilStabsafdelingerpilKlinisk UdviklingpilOm afdelingenpilNyt fra afdelingenpilAlle ventearealer på Odense Universitetshospital forbedres i efteråret

Alle ventearealer på Odense Universitetshospital forbedres i efteråret

Regionsrådet har godkendt en plan for fremrykning af blandt andet indvendig bygningsvedligeholdelse til 2016 fra 2017 eller efterfølgende år. Det har givet OUH fem millioner kroner til opgradering af ventearealer, herunder nyt inventar.

Læs mere om planen her

Midlerne går til matriklen i Odense og skal anvendes i 2016, hvorfor processen skal være effektiv og igangsættelse skal ske så hurtigt som muligt. Den nuværende stand af venteværelserne og en prioritering af indsatserne er allerede blevet foretaget, så nu er tiden kommet til rent faktisk at gennemføre opgraderingerne.

Direktionen har besluttet at midlerne anvendes, så de kommer flest mulige ventearealer til gavn, og at ventearealerne får et ensartet udtryk.

Gennemførelse af opgradering
Opgraderingerne sker i et rul, hvor alle ventearealer vurderes af Facilities Management og arkitekter fra Syddansk Sundhedsinnovation.

Opgraderingerne sker i perioden fra mandag den 5.september og forventes at være gennemført midt i december.

Der vurderes og igangsættes forbedringer i minimum 10 ventearealer pr. uge. Der startes i indgang 20 (Højhuset), og med erfaringerne herfra planlægges opgradering i nye arealer.

Afdelingerne bliver løbende informeret om, hvornår det bliver deres tur.

Fire inspirationsmøder fra september til november
Udover opgradering for de tildelte midler er det afgørende, at personalet bidrager til at skabe gode oplevelser af ophold i arealerne. Der er mange ting, som afdelingerne selv kan gøre, og der er behov for løbende vedligeholdelse og forbedring af arealerne, også efter midlerne er anvendt.

Til at understøtte dette, inviteres der til fire inspirationsmøder hen over efteråret 2016.

  • Tirsdag den 20.september kl. 14-15 i Kirkesalen, 15.etage, indgang 20
  • Tirsdag den 4.oktober kl.14-15 i Patienthotellet 8.sal syd
  • Onsdag den 26.oktober kl.14-15 i Kirkesalen, 15.etage, indgang 20
  • Tirsdag den 15.november kl.14-15 Lokale 54,15.etage, indgang 20
     

Siden er sidst opdateret: 02-09-2016 af Odense Universitetshospital.