Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Prinsesse Marie besøger Børnehospitalet på OUH

Foto: Mikkel Hindhede
Sidst Prinsesse Marie besøgte børnehospitalet, var det en dag,
der blev husket. Foto: Mikkel Hindhede

Som led i sit samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital besøger Prinsesse Marie hospitalet den 6. september.

Den 6. september klokken 15.00 besøger H.K.H. Prinsesse Marie H.C. Andersens Børnehospital på Odense Universitetshospital.

Besøget sker som et led i prinsesse Maries samarbejde med børnehospitalet, og ved besøget vil Prinsessen blive vist rundt af børnehospitalets oversygeplejerske Lone Møller, ledende overlæge Arne Høst samt læger og sygeplejersker på de afsnit, som Prinsessen besøger.

Prinsesse Marie skal blandt andet møde børn og unge på hospitalets kirurgiske sengeafsnit hun vil indvie børnehospitalets nye multiarena og gå en tur i sansehaven i hospitalets gård. Prinsessen besøger derudover det nyindrettede dagafsnit på børnehospitalet, som blandt andet behandler mange børn og unge med sygdomme i mave-tarmsystemet.

Som led i sit samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital besøger Prinsesse Marie hospitalet den 6. september.

– Det unikke ved behandlingen af børns sygdomme i mave-tarmsystemet på OUH er, at vi har samlet kirurgi og medicin under ét tag, og det betyder at vi kan have et helt tæt samarbejde mellem fagspecialisterne. For børnene og deres familier giver det bedre behandling og kan samtidig være med til at lette hverdagen både når de er på hospitalet og når de efterfølgende skal have en hverdag til at fungere. Derfor vil vi meget gerne vise denne del af børnehospitalet frem for Prinsessen, fortæller Rasmus Gaardskær Nielsen, som er overlæge på Børnehospitalet og specialist i mave-tarm-sygdomme.   

Rasmus Gaardskær Nielsen fortæller, at mange børn oplever at få problemer med maven og tarmene i løbet af deres opvækst, der går over igen eller kan afhjælpes med den rette behandling.
– Men nogle få har så alvorlige lidelser, at de vil have udfordringer resten af livet, og en alvorlig, kronisk mave-tarm-sygdom er en af de mest livsindgribende lidelser, vi behandler her på børnehospitalet. Derfor vil
vi gerne sætte fokus på disse børn i samarbejde med Prinsessen.

På Odense Universitetshospital forklarer direktør Judith Mølgaard, at et besøg fra Prinsesse Marie har stor betydning for både personale, forældre og ikke mindst de børn, der er i behandling.
– Da Prinsessen sidstvar på besøg på hospitalet, var det et stort lyspunkt for børnene og deres forældre. Hun var lyttende og opmærksom, og det var en dag, som der blev talt om længe på hospitalet, og sådan er vi sikker på, at det bliver igen ved dette besøg. Vi rigtig glade for, at vi har mulighed for at samarbejde tæt med Prinsessen, så vi sammen kan udbrede kendskabet til H.C. Andersens Børnehospital, siger Judith Mølgaard.

Også Regionsrådsformand Stephanie Lose deltager i besøget, og hun glæder sig til at vise prinsesse Marie de nye tiltag på børnehospitalet. 
– Og jeg ser også frem til at vise omverdenen, hvordan vi tager os af vores små patienter i Region Syddanmark. Børn har også behov for at være børn, når de er indlagt, og derfor forsøger vi at finde nogle tilbud til børnene, så behandlingen ikke fylder det hele. Det er noget af det, de er rigtigt gode til på børnehospitalet

Tilmelding og pressekontakt:
Kristian Serge Skov-Larsen på Kristian.S@rsyd.dk eller 3052 7065. Tilmelding senest 5. september kl 12.00.
Detaljeret presseprogram udsendes til de tilmeldte journalister.

 


Siden er sidst opdateret: 13-12-2016 af Odense Universitetshospital.