Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Regionsrådsformanden på rundtur på Svendborg Sygehus

Tirsdag den 23. august får regionsrådsformand Stephanie Lose en indføring i planerne for Svendborg Specialsygehus og de opgaver, som hospitalet skal varetage, når nyt OUH står færdigt.

Det sker, når hun fra klokken 10.00 til 12.00 får en rundvisning på Svendborg Sygehus.

Hun vil blive taget imod af direktionen på OUH, som efter en overordnet introduktion til sygehuset vil føre an på en rundvisning, hvor regionsrådsformanden besøger en række af sygehusets afdelinger.

Efter et besøg på Reumatologisk Ambulatorium får regionsrådsformanden blandt andet en indføring i organiseringen af FAM i Svendborg og tilrettelæggelsen af den planlagte kirurgi. Hun besøger MR-Centeret og hører nærmere om den nye organisering af Neurorehabiliteringsafdelingen.

Rundvisningen sluttes af med en præsentation af sygehusets nye laboratorierobot og et oplæg fra Geriatrisk Afdeling G om, hvordan Svendborg Sygehus samarbejde med kommunerne omkring udskrivninger af ældre patienter.


Siden er sidst opdateret: 18-08-2016 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring