Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilOm OUHpilPatientrelaterede afdelingerpilOdensepilNyhederpilMange nye fynboer vil se dagens lys i sommermånederne

Mange nye fynboer vil se dagens lys i sommermånederne

OUH – Odense Universitetshospital, Sygehus Svendborg kan se frem til et par travle sommermåneder, hvor et stigende fødselstal især i juli og august udfordrer kapaciteten.

Flere fynske familier har i år sat familieforøgelse skemaet end tidligere år. Det er glædeligt, men det betyder, at jordemødre og det øvrige personale på OUH og Svendborg Sygehus må forberede sig på spidsbelastningssituationer, hvor de får ekstra travlt. Chefjordemoder Anette Lund Frederiksen har derfor sat et ekstra beredskab i værk. Personalet har taget ekstravagter og er begrænset til to ugers ferie i den varme måneder med babyboom.

- Vi har kendt det høje fødselstal siden marts og har derfor haft tid til at forberede os på de travle sommermåneder. Vi har planlagt så meget, som kan planlægges på forhånd indenfor de rammer, vi har til rådighed. Derfor har vi hyret ekstra jordemodervikarer ind og ekstra jordemoderstuderende, der skal bistå vores SOSU assistenter, fortæller Anette Lund Frederiksen.

OUH får som universitetshospital regionens komplicerede fødsler. Derfor vil ukomplicerede fødsler i spidsbelastningssituationer i nogle tilfælde blive omvisiteret til Svendborg Sygehus, alt afhængigt af, hvor der er mest kapacitet til at tage godt imod den fødende kvinde. Jordemødrene vil også i højere grad på forhånd planlægge omvisitering af kvinder fra Odense til Svendborg, hvis det er muligt.

Variationen i fødselstallet per dag vil ligge mellem 3 og 25 fødsler på fødegangen i Odense, og chefjordemoder Anette Lund Frederiksen glæder sig til at tage imod de mange små nye verdensborgere i de kommende måneder.

- Vores personale har stor erfaring og træning i at håndtere døgn med mange fødsler. Vi vil gøre alt for, at den fødende kvinde og hendes ledsager vil få en god fødsel i rolige omgivelser. Men vi ved af erfaring, at travle døgn kan medføre omvisitering, så kvinden føder på det fødested, hvor der er flest ledige hænder. Vi mener, at kvinden og hendes familie er bedst tjent med at blive varslet om muligheden, inden hun går i fødsel, og derfor har vi valgt at fortælle om vores kommende travle sommer på de fynske fødesteder, siger Anette Lund Frederiksen.

Fakta:

Fødselstal fra 2011 – 2016


ÅR    FØDSLER
2011 4545
2012 4500
2013 4386
2014 4351
2015 4399
2016 5046

Fødselstal for 2016 er et estimat ud fra optællinger i forbindelse med nakkefoldscanningen, der foretages tidligt i graviditeten.


Siden er sidst opdateret: 23-06-2016 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring