Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilSystematik skal sikre varige forbedringer for patienterne

Systematik skal sikre varige forbedringer for patienterne

OUH forbedring illustration

Ny forbedringsindsats på OUH skydes i gang mandag og tirsdag med seminar for hospitalets afdelingsledere.

Med udgangspunkt i erfaringer fra det amerikanske hospital Virginia Mason og Den Syddanske Forbedringsmodel tager OUH mandag den 13. juni hul på et nyt kapitel i bestræbelserne på at sætte patienten først. OUH tager en ny metode i brug for at sikre, at man med udgangspunkt i medarbejdernes faglighed undgår arbejdsgange, der ikke skaber værdi, og på den måde skaber mere tid til patienterne og opnår større patientsikkerhed.

Den 13-14. juni får hospitalets afdelingsledelser på et seminar afholdt af erfarne folk fra Virginia Mason en indføring i den systematik, der fremover skal sikre, at medarbejdernes og patienternes gode idéer ikke går tabt i papirgange eller i den daglige drift.

”Vi kender allerede mange af værktøjerne, men det vi skal tage til os fra Virginia Masons forbedringsmodel er at sætte det hele ind i en mere forpligtende ramme. Vi skal lære i en afkortet, men intens periode, at arbejde systematisk med at finde løsninger på en konkret problemstilling, så vi kan sikre, at vi bruger vores tid rigtigt, dvs. på det som giver værdi for patienten. I første omgang vil afdelingslederne blive introduceret for modellen inden sommerferien, mens de første medarbejdere vil stifte bekendtskab med den nye tilgang efter sommerferien,” siger administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen.

Her tager OUH nemlig hul på de to første udfordringsområder, nemlig skadessporet på FAM i Odense og prostatakræftområdet, hvor patienterne aktuelt oplever for lange ventetider.

På OUH’s kvalitets- og forbedringsportal kan du finde mere information om forbedringsmodelen.

Læs Niels Nørgaard Pedersens synspunkt om behovet for en forbedringsmodel på OUH
 


Siden er sidst opdateret: 05-07-2016 af Odense Universitetshospital.