Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Kend din farmaceut

Farmaceutkampagne

Reklamekampagne skal skabe synlighed om farmaceuternes arbejde og faglige kompetencer.

Farmaceuterne i HEKLA (læs mere om HEKLA her) på OUH sætter nu fokus på faggruppens kompetencer. Det sker via en reklamekampagne, som fortæller om den 5-årige kandidatuddannelse, der sætter farmaceuterne i stand til at vare tage komplicerede emner indenfor fagområdet lægemidler. 

Farmaceuterne har de sidste 7 år haft deres gang på flere afdelinger på OUH.  At implementere en ny faggruppe i klinikken kræver hårdt arbejde, og farmaceuterne har derfor på mange morgenkonferencer  fortalt om deres faggruppe, som ofte forveksles med både farmakonomer og farmakologer.

Nu håber farmaceuterne, at deres reklamekampagne vil hjælpe med at fastslå hvilke kompetencer deres faggruppe står for.

- Vi gør det for at skabe synlighed omkring vores faggruppe og hvad vi står for, og vi oplever, at kampagnen skaber nysgerrighed og dialog med vores samarbejdspartnere i klinikken. Det er præcis det vi gerne vil opnå, siger reklamekampagnens tovholder og idemager farmaceut Louise Smed Grønkjær


Siden er sidst opdateret: 08-06-2016 af Odense Universitetshospital.