Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Et skridt ind i en ny tid

 

Snart skal patienter og pårørende være med til at bestemme, hvilke forskningsprojekter, der skal have midler fra OUH’s forskningspulje.  I det hele taget ønsker hospitalet at forbedre dialogen til borgerne med henblik på at løfte både behandling og forskning til nye højder.

 

Den 26. maj offentligjorde OUH en ’stillingsannonce’, der skal tiltrække patienter og pårørende til et sæde i Forskningsrådet fra efteråret. Rådet består i forvejen af 15 professorer, direktører og forskningsledere, der mødes en gang i kvartalet for at diskutere forskning og lægge strategier. To gange om året fordeler rådet de frie forskningsmidler efter en vurdering af omkring 100 ansøgninger fra forskere på OUH og SDU.
 

Indflydelse – en selvfølge
Nu skal også lægmænd med ved bordet for at medvirke til den proces, og sådan bør det også være, mener direktør Kim Brixen, OUH.
– Dels er det borgernes skattepenge, vi bruger til behandling og forskning, og regnskabet går først op, når de involveres i beslutningen om, hvad vi skal bruge vores midler til. Dels er borgerne vant til at have en betydelig indflydelse i andre sammenhænge; blandt andet i børnehaver, skoler og ældreråd. Tiden er kommet til, at de også får en stemme i vores verden.
 

Hvad er vigtigst?
Mødedeltagelsen skal ikke være en belastning, så OUH søger efter fem borgere, hvoraf tre skal deltage i givne møder efter indbyrdes aftale. De får dermed fra efteråret i alt tre stemmer, når de mødes med deres 15 lægefaglige rådsfæller.
Og Kim Brixen er overbevist om, at deres engagement vil tilføre forskningen ”en ekstra skarphed:”

– Vi har topforskere i laboratorierne, for hvem det vigtigste er at finde det lille molekyle, der kan gøre en stor forskel i fx kræftbehandlingen om mange år. For en patient i kemoterapi er det mere nødvendigt at kende svaret på, om fem behandlinger er bedre end fire. Hvad der er vigtigst, afhænger af øjet, der ser.


Tænk ud over den personlige historie
Det ene behøver imidlertid ikke udelukke det andet, for der skal selvfølgelig stadig grundforskes. Altså skal de kommende lægfolk ved Forskningsrådets bord kunne tænke ud over deres egen historie og erfaringer.  Deres opgave bliver at tilføre rådet viden fra ’det virkelige liv’, som forskerne måske end ikke har overvejet. Og Kim Brixen er bevidst om, at der skal justeres lidt i den vante omgangstone i Forskningsrådet.

– Vi skal samarbejde og tale sammen ud fra hvert vores perspektiv. Og forskerne skal lære at formulere sig på en ny måde. Konkret bliver det krav fra efteråret, at forskerne må se langt efter midler, hvis de ikke kan beskrive deres projekter, så ikke lægefaglige mennesker forstår det.
 

Klogere på gigt og patientinddragelse
 

Lene Gertov har lige fået konstateret gigt. Det fik hende og hendes mand til at lægge vejen forbi OUH og Forskningens Døgn for at høre direktør Kim Brixens indlæg ”Hvorfor inddrage patienter i forskningen.” De – og mange andre - benyttede sig også af tilbuddet om en intensiv god times tid med professor i gigtsygdomme, Torkell Ellingsen.
 

– Det var relevant for os at høre Ellingsen fortælle om, hvordan de allerede nu involverer deres patienter i forskningen – og også lidt om min egen sygdom og behandlingen af den, siger Lene Gertov. Hun var desuden opmuntret over at høre Kim Brixen fortælle om, at Forskningsrådet i fremtiden også vil bestå af lægfolk. 


– Jeg er stadig aktiv på arbejdsmarkedet, så jeg vil få svært ved at deltage i møder i rådet, hvis det er i dagtimerne. Som patient skal jeg i forvejen bede om fri på min arbejdsplads for at komme til de forskellige undersøgelser, jeg skal igennem. Men jeg vil overveje at søge optagelse, når jeg på et tidspunkt stopper.
 
 


 /Helene Dambo


Siden er sidst opdateret: 27-05-2016 af Odense Universitetshospital.