Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Første danske professor i traumatologi

Hagen Schmal OUH SDU
 
Professor ph.d. Hagen Schmal er ansat som den første kliniske professor i traumatologi i Danmark på Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH og Klinisk Institut, SDU. Traumatologi vil blandt andet sige skader på knogler, brusk og ledbånd opstået som følge af uheld og ulykker.

Hagen Schmal stammer fra Tyskland, og hans uddannelse blev taget på University Medical Centre i  Freiburg, Tyskland. Hans kliniske arbejde har ligget inden for kirurgien, med fokus på behandling af brud, kirurgi i knæ og  fod samt regenerering af brusk. Han er specialiseret indenfor bækken, fod og børne-traume-kirurgi. Hagen Schmals videnskabelig aktivitet er fokuseret på brusk-regenerering, posttraumatisk artritis herunder biomarkør-analyser og registerforskning.

De fremtidige forskningsprojekter er blandt andet bevægelsesovervågning af ældre patienter efter operation af lårbensbrud. Disse skader er forbundet med en høj dødelighed, og der mangler værktøjer til at observere gendannelsesprocessen.

Et andet forskningsprojekt i Hagen Schmals nye stilling er at afsøge, hvordan inflammation i bruskdannelser efter brud kan forhindres. Derudover også at undersøge om en behandling kan muliggøres ved hjælp af stamceller.

Hagen Schmal har modtaget økonomisk støtte fra bl.a. Tissue Engineering Centre-programmet, fra kompetence-netværket Biomaterialer Baden Wuerttemberg, fra forskellige fonde i Tyskland, AO Foundation, fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen i Tyskland samt fra Freiburgs Universitets forskningsfond. Hagen Schmals forskning i Danmark kommer til at foregå i et tæt internationalt samarbejde; naturligvis også i samarbejde med danske og tyske forskere.
 

Siden er sidst opdateret: 02-05-2016 af Odense Universitetshospital.