Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

God stemning smitter

Skilt kæbekirurgisk

Kæbekirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital har både glade patienter og medarbejdere. Afdelingen har netop fået topkarakterer i den seneste undersøgelse for patienttilfredshed (LUP), og det medvirker til et godt arbejdsmiljø.

En ny undersøgelse viser, at patienttilfredsheden på Afdeling K, OUH, er i top. Patienterne føler, at personalet inddrager dem både i de forskellige behandlingsmuligheder og i beslutningsprocessen. Det giver patienterne en følelse af at blive behandlet som et menneske og ikke kun som en diagnose.
  
- Jeg oplevede en speciallæge, der i den grad tog hånd om mig – hele min person og ikke kun min fysiske skade. Tak for det, siger en tidligere patient på Afdeling K.

Arbejdsglæde
Udover glade og tilfredse patienter giver patienttilfredsheden også arbejdsglæde til afdelingens ansatte. Og netop arbejdsglæden er i fokus på Afdeling K. En arbejdsmiljøgruppe i afdelingen har iværksat flere tiltag – deriblandt et projekt, hvor medarbejderne kan give forslag til konkrete problemstillinger, der kan forbedres.

Gruppen arrangerede sidste år også en temadag med Alexander Kjerulff fra konsulentvirksomheden ’Arbejdsglæde Nu’. Han blev så imponeret over Afdelingen K’s arbejdsmiljø, at han efterfølgende skrev et blogopslag, hvor afdelingen blev fremhævet som et godt sted at være.

Afdeling K har ansøgt om Arbejdsmiljøprisen 2015, som bliver uddelt torsdag den 19. maj til den årlige hospitalskonference for LMU’er.

Læs Alexander Kjerulfs blogindlæg her.


Siden er sidst opdateret: 19-04-2016 af Odense Universitetshospital.