Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ForsidepilFag & udd.pilAlmen praksis og OUHpilOUH PraksisNYTpilHelbredsvurdering af ny-ankomne flygtninge

Helbredsvurdering af ny-ankomne flygtninge

Erfaringer fra de infektionsmedicinske afdelinger, indvandrermedicinske klinikker og fra traume- og tortur behandlingscentrene har vist, at en række somatiske og psykiske sygdomme diagnosticeres for sent med komplikationer, varige skader og handicap til følge. I 2013 blev det derfor besluttet ved lov, at kommunerne indenfor tre måneder skulle tilbyde alle ny-ankomne flygtninge (med opholdstilladelse) en udvidet helbredsundersøgelse hos en læge.

Ordningen har haft en langsom start da centrale myndigheder og Lægeforeningen var længe om at blive enige, om de aftalemæssige forhold og ansvaret for at udarbejde en lægelig vejledning blev først sent placeret hos Socialstyrelsen. Nu er der udarbejdet en vejledning som er udsendt i papirudgave med laminerede checklister til alle praktiserende læger. Den kan hentes som pdf-fil her

Formålet med helbredsundersøgelsen er, at den skal give kommunen og den praktiserende læge mulighed for at skabe et samlet overblik over flygtningens helbredsmæssige situation og ud fra den dels vurdere behovet for mere udredning og behandling, dels tilrettelægge integrationsindsatsen i kommunen. Der er også en hensigt om, at samtalen skal skitsere den praktiserende læges rolle som indgangsport til sundhedsvæsenet. Det kan diskuteres, hvornår vurderingen er mest hensigtsmæssig at udføre. Det er ikke meningen, at alle problemer der fremkommer skal løses med det samme – hensigten er at der kan laves en plan på længere sigt. Der er krav om, at det skal tilbydes inden tre måneder, men der er ikke krav til, at det skal udføres inden tre måneder. Det er den enkelte kommune, der bestemmer hvilken læge der skal foretage vurderingen. I nogle kommuner er det kommunallæger eller sociallæger der udfører opgaven. Det er kommunen der afholder udgiften til tolk. Opgaven rekvireres som en særlig udgave af Generel Helbredsattest og honoreres som denne med forhøjet honorar, hvis der anvendes tolk (anbefales).

Der er to målgrupper for den helbredsmæssige vurdering:
 

  1. Voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
  2. Børn af flygtninge, børn, der er familiesammenførte til flygtninge samt uledsagede mindreårige flygtninge


Læge vejledningen består af to dele:

Del 1 indeholder generelle anbefalinger og rådgivning om, hvordan den helbredsmæssige vurdering kan tilrettelægges samt viden om helbredsforhold hos patienter med flygtningebaggrund. Desuden er der links og kilder til yderligere og mere specifik information.
Del 2 indeholder oplysninger om den lovgivningsmæssige ramme og kravene til den helbredsmæssige vurdering. Desuden er der her redegjort for, hvordan lægen kan indhente tidligere journaloplysninger. De faglige anvisninger er vejledende, og der er altså ikke tale om en juridisk bindende vejledning.

I samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning er der p.t. ved at blive udarbejdet et sæt visuelle dialog redskaber, der kan støtte lægen i helbredssamtalen.
Hvis man skal trække nogle væsentlige opmærksomhedspunkter i helbredsvurderingen frem er følgende et godt udgangspunkt (men der er god grund til, at lægen orienterer sig ind i vejledningens fulde omfattende lister med opmærksomhedspunkter og især omkring børn):
 

  1. Svære krigstraumer i hjemlandet og under flugten (inklusivt indenfor Europas grænser) – se vejledningen for indledende spørgeteknik
  2. De væsentligste symptomer på PTSD og tilhørende reaktionsmønstre er vigtige at kende og have med i de diagnostiske overvejelser (se evt. http://www.traume.dk , hvor der er informationsmateriale)
  3. Fysiske skader, medfødte misdannelser
  4. Hørelse, syn
  5. Basale kognitive funktioner
  6. Tidligere sygdomme i hjemlandet (behandlede eller ubehandlede, herunder operationer
  7. Kendte (eller mistanke om) arvelige sygdomme (familiære symptomer)
  8. Kronisk hepatitis overvejes altid fra risiko områder og vaccination følger gældende retningslinjer (se SST vejledning).
  9. Der er fundet relativt høje forekomster af tuberkulose smittede blandt ny-ankomne flygtninge og TB skal altid overvejes (inkl. Ekstrapulmonal TB)
  10. Børn med omsorgsvigt, trivselsproblemer, overgreb og hyppigt også krigstraumer kan reagere meget forskelligt (udadreagerende eller tavst isolerende).
     

Ved tvivlsspørgsmål er læger i Region Syddanmark velkomne til at kontakte lægerne på Indvandrermedicinsk klinik:

Kontaktoplysninger:

Overlæge Morten Sodemann
Indvandrermedicinsk Klinik, OUH
Email: morten.sodemann@rsyd.dk
Tlf.: 30575143

Overlæge Charlotte Rehling
Indvandrermedicinsk Klinik, OUH
Email: charlotte.rehling@rsyd.dk
Tlf.: 21849291
 

(Morten Sodemann 15. marts 2016)


Siden er sidst opdateret: 17-03-2016 af Odense Universitetshospital.