Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilSund Forskning - nyhedsbrev fra OUH og SDUpilTest for arvævsdannelse i leveren baner vej for tidligere diagnose og behandling

Test for arvævsdannelse i leveren baner vej for tidligere diagnose og behandling

SDU, OUH og firmaet Nordic Bioscience har i samarbejde udviklet en test, der kan vise tegn på kronisk leverskade og dermed få patienter i behandling, inden skaden bliver for stor.

lever

Ved kronisk leversygdom ses symptomerne som regel først, når patienten har fået varige skader på leveren. På det tidspunkt er sygdommen så fremskreden, at der er stor risiko for tidlig død, og eneste behandlingsmulighed er en levertransplantation.
I dag diagnosticeres leversygdomme enten ved at tage en vævsprøve direkte fra leveren eller ved brug af avancerede scanningsteknikker. Desværre kan disse to metoder ikke afgøre, hvilke patienter, der har en hurtigt fremskridende sygdom og hvilke patienter, som vil få et langsommere sygdomsforløb.

Blodprøve finder leverbetændelse
Mette Juul Nielsen, ph.d.-studerende på Afdeling for Mavetarmsygdomme på OUH og Klinisk Institut på SDU har i sin forskning undersøgt en ny test, der med en enkelt blodprøve kan sige, om en patient har ophobning af arvæv, og hvor fremskreden sygdommen er. En sådan test kaldes en biomarkør.
Projektet bygger på et samarbejde mellem Odense Universitets Hospital og Nordic Bioscience, hvor Mette Juul Nielsen har været med til at udvikle testen i sit daglige arbejde på virksomheden.

Arvæv afslører sygdomme tidligt
– Teorien er, at når en person har vedvarende påvirkning af leveren for eksempel på grund af virusinfektion eller for stort alkoholforbrug, dannes der arvæv i leveren. Arvæv består af forskellige proteiner, og når de dannes eller nedbrydes, udskilles der små dele af proteinet til blodbanen, fortæller Mette Juul Nielsen.
Nordic Bioscience er eksperter i at fremstille antistoffer, der kan binde til disse proteindele. Når antistoffet kommer i kontakt med blodprøven, kan man få en idé om, hvor syg en patient er, og hvor hurtig sygdomsforløbet skrider frem. Målet med testen er at kunne diagnosticere patienterne tidligere, end man kan i dag, og derved påbegynde et bedre behandlingsforløb for den enkelte patient.   

Test til flere sygdomme
Som testen ser ud i dag, kan den også spore lunge- og nyresygdomme. Det protein, som biomarkøren finder, findes nemlig overalt i kroppen, hvor der dannes arvæv. Den vil altså kunne bruges til at finde tegn på mange andre sygdomme end arvæv i leveren, men kan ikke stå alene.
– Hvis der er mistanke om leversygdom baseret på mere sygdomsspecifikke tests hos en patient, kan denne test give en indikation for, hvordan patientens sygdomsforløb vil skride frem. Derved vil det være en hjælp for lægerne til at sammensætte et behandlingsforløb, som er målrettet den enkelte.

Lysere fremtid
Testen ligger nu til godkendelse hos FDA (Food and Drug Administration i USA) som diagnostisk test. I fremtiden vil den kunne bruges både af læger på klinisk biokemiske afdelinger og af Nordic Bioscience selv til at udvikle nye lægemidler. Mette Juul Nielsen fortsætter som postdoc i virksomheden for at arbejde videre med diagnosticering af leversygdomme.

Første erhvervs-ph.d.
Nordic Bioscience har en akademisk tilgang i deres forretningsmodel med akademiske samarbejdspartnere, ph.d.-studerende og postdoc’s. Og det er virksomhedens politik, at alle resultater publiceres i videnskabelige tidsskrifter.
– Når vi forener de kræfter med alt det, OUH og SDU kan og har til rådighed, får vi enestående muligheder for at nå fælles mål, fortæller professor Aleksander Krag, Afdelingen for Mavetarmsygdomme og Klinisk Institut, SDU.
– Vi har en række andre samarbejder med Nordic Bioscience om udvikling og afprøvning af biomarkører. Markører, som kan afsløre tidlig og kronisk leversygdom og risiko for hurtig sygdomsudvikling, og også markører som kan hjælpe med at finde patienter som vil have gavn af en behandling. Mette Juul Nielsen er OUH og SDU’s første afsluttede erhvervs ph.d. En ny er på vej via bevilling fra Innovationsfonden.

 
FAKTA

Hvert år dør 170.000 mennesker i Europa som følge af skrumpelever, slutstadiet af kroniske leversygdomme. De bagvedliggende årsager er primært alkohol, smitsom leverbetændelse og overvægt.


MERE AT VIDE? 

Mette
 
 
Aleksander

Mette Juhl Nielsen, ph.d. Nordic Bioscience
Mail: mju@nordicbioscience.com
Tlf.: 4452 5203


 


Aleksander Krag, professor, Afd. for Mave-tarmsygdomme
Mail: aleksander.krag@rsyd.dk
Tlf.: 2964 7719

/Marianne Lie Becker 


Siden er sidst opdateret: 10-03-2016 af Odense Universitetshospital.