Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionpilnyhederpilTemadag om ny sygeplejerskeuddannelse

Temadag om ny sygeplejerskeuddannelse

Fremtidens sygeplejersker skal uddannes til fremtidens ændrede struktur indenfor sundhedssektoren. En ny struktur på sygeplejerskeuddannelsen er på vej.

Allerede til efteråret skal en ny konstruktion for sygeplejerskeuddannelsen tages i brug og det kræver, at der bliver løbet stærkt for at få den støbt og gjort klar til fremtidens studerende. Det er politisk bestemt, at syv sundhedsuddannelser skal revideres i lyset af de forandringer, der i de kommende år er på vej i sundhedsvæsenet.

Fremtidens sygepleje
De studerendes kompetencer indenfor blandt andet patientinvolvering og patientsamarbejde skal styrkes, ligesom der er øget fokus på det tværfaglige samarbejde og snitfladerne på tværs af sektorer.

Inddragelse af den kliniske verden er vigtig i opbygningen af den nye uddannelse, og derfor tog staben Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse i denne uge hul på en række temadage henover foråret med sigte på at inddrage den kliniske verden i processen. Dette initiativ blev vel modtaget både i Svendborg og i Odense, hvor oversygeplejersker, afdelingssygeplejersker og de kliniske vejledere mødte op.

Uddannelseschef Heidi Have var efter de to første møder positivt overrasket over det engagement, de kliniske afdelinger mødte op med.

- Jeg er imponeret over fremmødet, og vi fik en god dialog om den fremtidige uddannelse. En af de ændringer, der vil få en betydning for de kliniske afdelinger, er helt klart, at man går fra en modulopbygget uddannelse til en semesteropbygget uddannelse. Det betyder færre eksaminer og dermed mindre arbejde i denne forbindelse til den kliniske verden. Til gengæld vil man nogle steder opleve, at der kommer flere studerende ad gangen ud på afdelingerne. Det prøver vi at koordinere, så eleverne bliver fordelt mellem kommunen, psykiatrien og OUH, så de enkelte afdelinger får bedst mulige vilkår for fortsat at bevare samme høje kvalitet i forhold til de studerende, de har i praktik, sagde Heidi Have efter mødet.

Ensartet uddannelse i hele landet

Den nye uddannelse vil være ensartet for alle sygeplejestuderende i hele landet. Det mener klinisk vejleder på afdeling F, Winnie Andersen er en klar forbedring.

- Det er på flere måder en klar fordel, at uddannelsen er ens for alle studerende. Det gør det nemmere for den enkelte at flytte rundt. Samtidig kræver den evidensbaserede sygepleje en ensartethed i hele landet for at grundlaget er troværdigt, sagde Winnie Andersen efter første møde i Odense.

Fordelingen af de kliniske og de teoretiske ECTS-point er den samme som ved den nuværende sygeplejerskeuddannelse.


Siden er sidst opdateret: 07-03-2016 af Odense Universitetshospital.