Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner

Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner

 

Clinical Center for Emerging and Vectorborne Infections

Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner (KCVI) blev grundlagt med bevilling fra OUH i 2014. Formålet er at opbygge et videncenter og ambulatorium med speciale i udredning, diagnostik, behandling og forskning inden for vektorbårne infektioner. Centret er et tværfagligt samarbejde mellem Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Neurologisk afdeling N og Klinisk mikrobiologisk Afdeling, OUH.

Da flåtoverførte infektioner er de vigtigste og hyppigst forekommende  vektorbårne infektioner i Danmark er vores primære fokusområde flåtoverførte infektioner og da især neuroborreliose. I gennem KCVI arbejder vi på at opbygge erfaring og indsamle viden om de flåtoverførte infektioner. Ikke alene borreliose, men også de mindre kendte som f.eks. anaplasmose, rickettsiose og TBE. Ved at samle klinisk erfaring om disse infektioner, vil vi opnå bedre kendskab og derved håber vi også bedre behandling. Vi arbejder på at udvikle og anvende nye metoder, både til diagnostik og monitorering af disse infektioner. Vi har samarbejde med førende forskere indenfor flåtoverførte infektioner i flere lande. Ved at samle ekspertise og de nyeste undersøgelses- og overvågningsmetoder, kan KCVI bidrage med ny viden og forskningsresultater, der samtidig kan sikre patienter med flåtoverførte infektioner den bedste behandling.

I KCVI modtager vi patienter med neuroborreliose fra hele regionen, samt henvisninger på patienter med komplicerede vektorbårne infektioner. Vi tilbyder koordineret udrednings- og behandlingsforløb. Vi modtager henvisninger både fra andre sygehuse, men også fra almen praksis og tillige henvisninger fra andre regioner. Vi tilbyder endvidere telefonrådgivning til læger vedr. disse infektioner.

 

 

 


Siden er sidst opdateret: 30-04-2018 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring