Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ForsidepilOm OUHpilAfdelingerpilOdensepilY - Nyremedicinsk AfdelingpilOm afdelingenpilNyhederpilHalv million til forskning i forløb for nyretransplantationer

Halv million til forskning i forløb for nyretransplantationer

Charlotte Nielsen og Jane Clemensen OUH

Ph.d.-studerende Charlotte Nielsen (th.) fik overrakt en halv million til sit projekt af sin hovedvejleder, Jane Clemensen.

Kan man via sundhedsteknologi sikre en bedre inddragelse af de patienter, der skal modtage en nyre, så deres transplantationsforløb i højere grad lever op til deres behov?

Det er hovedspørgsmålet i det ph.d.-projekt, som Charlotte Nielsen, klinisk sygeplejespecialist på Nyremedicinsk Afdeling Y på OUH, netop har modtaget 500.000 kroner fra TREFORs Værdipulje 2016 til.

I løbet af projektet afdækker Charlotte Nielsen blandt andet via interviews og workshops med nyremodtagere, deres pårørende og behandlere, hvad det er for spørgsmål og behov, der typisk melder sig undervejs i et transplantationsforløb. På den baggrund udvikler hun et telemedicinsk løsning, som så i sidste ende afprøves på konkrete forløb.

En telemedicinsk løsning giver mulighed for mere fleksibilitet og frihed, som kan udnyttes til at passe forløbet bedre ind i patienterne og deres families hverdag.

Projektet skal sikre højere inddragelse af patienterne i deres forløb og vil også kunne få betydning for transplantationsforløb inden for andre former for organdonation.
 

Hovedvejleder
Jane Clemensen, Lektor, Ph.d., Forskningsleder ved Center for innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT), Odense Universitetshospital, Centerchef ved Syddansk Forskningscenter for Klinisk Sygepleje.
 

Medvejledere
Hanne Agerskov, cand. scient. San., Ph.d., Forskningssygeplejerske ved Nyremedicinsk Forskningsenhed, Odense Universitetshospital.
Claus Bistrup, Overlæge, Ph.d., Nyremedicinsk Afdeling Y, Odense Universitetshospital
Ian Coxon, Lektor, Ph.d., Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet


Siden er sidst opdateret: 14-04-2016 af Odense Universitetshospital.