Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Jo hurtigere stød, jo bedre prognose

Blodprob
Ved pilen ses den prop af størknet blod, som ved strømstød kan blive ’skudt’ op i hjernen og forårsage en blodprop.
 

Et nyt ph.d.-projekt viser, at hurtigere behandling med strømstød giver en bedre prognose for patienter med atrieflimren.


Omkring 13.000 danskere over 50 år indlægges hvert år med rytmeforstyrrelser i hjertets elektriske system. Årsagen kan være forhøjet blodtryk, overvægt, sukkersyge og hjertekarsygdomme. Hos andre opstår rytmeforstyrrelsen af uforklarlige årsager.
De lider af atrieflimren i hjertets forkammer, og sygdommen viser sig ved høj puls, uroligt hjerte, åndenød og trykken for brystet.
Patienterne behandles i minimum tre uger med blodfortyndende medicin. Derefter får de et enkelt strømstød, der bringer hjertet tilbage i sin rigtige rytme. Men tre uger kan være længe at vente med en både farlig og generende sygdom.

Udsigt til forkammeret
– Vi ved, at jo længere tid, patienterne har lidelsen, jo større risiko er der for, at der dannes arvæv, der kan gøre sygdommen kronisk, fortæller Armin Osmanagic, Hjerteafdelingen OUH og Klinisk Institut SDU. Derfor ville jeg i mit ph.d.-projekt undersøge, om en hurtigere indsats med strømstød ville være til gavn for patienterne.
Skal der stødes tidligt, skal lægerne først sikre, at der ikke ligger størknet blod i hjertets forkammer, hvor rytmeforstyrrelsen sker. Er der en prop af blod, skal patienterne først have den blodfortyndende medicin for at forhindre, at det via strømstødet ’skydes’ i hjernen og forårsager en blodprop.
Patienterne, der deltog i projektet, fik ved indlæggelsen en ultralydsscanning via spiserøret ind bag hjertet, hvorfra der er direkte udsigt til forkammeret. Var forkammeret fri for blod, fik patienten strømstød med det samme.
– Ultralydsscanningen koster ressourcer.  Men det vi ’taber’ på den konto, vinder vi ved at kunne sende patienterne hurtigt og raske hjem og samtidig reducere antallet af tilbagefald, siger Armin Osmanagic.

60 dage er grænsen
Ph.d.-projektet viste, at ikke alle patienter har gavn af at blive behandlet hurtigt med strømstød. Har atrieflimren stået på i mere end to måneder, har hjertets forkammer lidt skade, og patienten skal derfor under alle omstændigheder først behandles med blodfortyndende medicin over tre uger.
Der skal endnu mere forskning til på området, før metoden tages i brug som standardbehandling. I dag anvendes ultralydsscanningen forud for strømstød kun på udvalgte patienter.

FAKTA

Ph.d.-projektet blev udført i Forskningens Hus på OUH/Svendborg Sygehus og inkluderede 130 patienter fra Region Syddanmark.

Atrieflimren
Hjertet trækker sig sammen ved hjælp af strøm. Sammentrækningerne styres fra et enkelt center, der sender strømimpulser i forkammeret til hovedkammeret.  Atrieflimren opstår, når der fra flere steder i kammeret sendes impulser, som forårsager en elektrisk ’storm’ i stedet for afbalancerede og normale sammentrækninger.

Link til artikel: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25972054

 


MERE AT VIDE? 

amin

Læge, ph.d. Armin Osmanagic, Hjerteafdelingen OUH og Klinisk Institut, SDU
armin.osmanagic@rsyd.dk
Telefon: 2857 3184

 

 /Helene Dambo


Siden er sidst opdateret: 29-01-2016 af Odense Universitetshospital.