Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilSund Forskning - nyhedsbrev fra OUH og SDUpilNy teknologi kan reducere bivirkninger ved strålebehandling

Ny teknologi kan reducere bivirkninger ved strålebehandling

Hoved

Patienten må ikke bevæge sig under strålebehandlingen. Hvis det sker, rammer strålerne uden for de planlagte felter. Derfor konstrueres til hver patient en speciel skal, som skal benyttes under behandlingen.
 

Onkologisk Afdeling på OUH har som det første sted i Danmark indført automatisk planlægning af stråledosering. Metoden bygger på et forskningsprojekt på OUH og SDU, der viser, at den nye teknologi reducerer mængden af stråler til det raske væv.
 

Når kræftlægerne har besluttet, at en patient skal have strålebehandling og i hvilket omfang, må der maksimalt gå fem dage, før den første behandling finder sted. I de dage er der hektisk aktivitet i strålekælderens planlægningsrum. Kunsten er dels at beregne præcist, hvor de usynlige og effektive røntgenstråler skal ramme, så kræften forsvinder, dels at mindske stråledosis til det omkringliggende væv, så bivirkninger og senfølger bliver så få som muligt.

Veldokumenteret og gennemtestet
Det er et tidskrævende og delvist manuelt arbejde, der afhænger af den fysiker, der planlægger, forklarer hospitalsfysiker Irene Hazell, Onkologisk Afdeling, der gennem tre år har forsket og afprøvet teknologi til automatisk planlægning. Det har hun gjort sammen med en forskergruppe, ledet af hendes kollega, professor Carsten Brink, OUH og Klinisk Institut, SDU.
– Metoden er gennemprøvet på 26 patienter med kræft i hoved- og halsområdet, og resultaterne er for nyligt publiceret i et internationalt tidsskrift. I sommeren 2015 tog vi teknologien i brug til alle vores patienter med kræft i hoved- og halsområdet. Det var så effektivt, at vi nu tester metoden på livmoder-, prostata-, spiserør- og hjernekræft, siger Irene Hazell.

Små marginaler
Kræft i hoved og hals kan kun sjældent opereres, og kræver derfor intensiv strålebehandling, der er hård for patienten at gennemgå. Det er lægerne, der afgør, hvor stor dosis skal være, og i deres anbefalinger indgår også stråling af det omkringliggende væv, hvor der erfaringsmæssigt er en risiko for, at kræften kan have spredt sig. Behandlingsplanen skal desuden tage hensyn til tætliggende vitale organers følsomhed over for stråler.
– Disse hensyn skal vi balancere, og derfor er det overordentlig vigtigt, at vi rammer plet med beregningerne. Det gjorde vi også, før vi indførte den nye teknologi og på et niveau, jeg vil kalde ’godt nok’ – et barre, som vi ikke troede, vi kunne hæve, pointerer Carsten Brink.
Alle resultater fra den automatiske planlægning sammenlignes og tjekkes fortsat med output fra den tidligere arbejdsmetode. Og indtil videre må onkologer og fysikere erkende, at de bliver slået på målstregen af den nye teknologi.
– Selv den mindste forbedring kan være ensbetydende med reducerede bivirkninger. Og det har stor betydning for patienterne og deres liv efter behandlingen, supplerer Irene Hazell.

Et hav af risici
Stråledosis skal være den maksimale direkte på tumor, mens blandt andet ører, læber, spiserør, hjerne og andre organer skal have så lille en dosis som muligt. 
– Jeg vil anslå, at vi i vores beregninger af strålemængden skal tage særligt hensyn til op til 30 forskellige organer og et hav af parameter, fordi vi stråler i en radius af 360 grader rundt om patienten. Der var altså tale om et utal af faktorer at overskue på en gang, da beregningerne blev lavet delvist manuelt, siger Irene Hazell.

Kommer flere til gode
På lidt længere sigt forventer forskerne, at teknologien også vil spare arbejdstimer. Blandt andet fordi revisioner af patienternes dosisplan nu kan ske langt hurtigere, når grunddata i forvejen er kodet i systemet.
– Kvaliteten af behandling er det absolut vigtigste for os, men vi forudser også fine sidegevinster i form af blandt andet deling af viden til sygehuse med færre forskningsressourcer, end vi har til rådighed på OUH og SDU, siger Carsten Brink.

 
FAKTA

Forskningsprojektet blev udført i tæt samarbejde med Philips Healthcare i Wisconsin, USA. Irene Hazell har underviste bl.a. virksomhedens dataloger i hospitalsfysikeres opgaver med bestråling af kræft og afprøvede programmet flere gange under udviklingen.  

Forskningsprojektets resultater er offentliggjort i Journal of Applied Clinical Medical Physics, Vol. 17, No. 1, 2016: http://www.jacmp.org/index.php/jacmp/article/view/5901


MERE AT VIDE? 

Carsten Brink Professor, ph.d., Carsten Brink, Onkologisk Afdeling R, Klinisk Institut, SDU
carsten.brink@rsyd.dk
tlf. 2979 6479
 
Irene Hezel

Hospitalsfysiker Irene Hazell, Onkologisk Afdeling R, OUH
irene.hazell@rsyd.dk
tlf.: 2979 6470

 

 /Helene Dambo


Siden er sidst opdateret: 01-02-2016 af Odense Universitetshospital.